Udkast til ny bekendtgørelse om kapitaldækning

17. januar 2014

Finanstilsynet har den 20. december 2013 sendt et udkast til ny bekendtgørelse om kapitaldækning i høring

Udkastet til den nye bekendtgørelse om kapitaldækning afspejler, at langt hovedparten af bestemmelserne i den gældende bekendtgørelse om kapitaldækning nu reguleres direkte i den nye EU-forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR-forordningen). For kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, omfattet af CRR-forordningen, regulerer udkastet til den nye kapitaldækningsbekendtgørelse således alene særlige danske regler for opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov samt regler om offentliggørelse af resultatet af institutternes proces til vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov.

Finansrådet vurderer imidlertid, at udkastet til de danske særregler vedrørende offentliggørelse af solvensbehovet på nogle områder går videre, end CRR-forordningen giver mulighed for. Endvidere finder Finansrådet, at de uddybende bestemmelser i bekendtgørelsens bilag om selve opgørelsen af solvensbehovet med fordel kunne strammes op. Dette vil kunne skabe større juridisk klarhed og bedre sikkerhed for, at de danske krav til opgørelsen af solvensbehovet svarer til kravene i andre EU-lande.

Høring:

Høringssvaret:

Kontakt:

Michael Friis
Kontorchef
Telefon: 3370 1120
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her