Capital Floors: The design of a framework based on standardised approaches

27. marts 2015

Basel Komiteen har 22. december 2014 sendt forslag til kapitalgulvkrav, der anvender interne modelmetoder i høring

Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet har sendt et fælles høringssvar til Basel Komiteen.
 
Vi finder, at forslaget til et en videreførelse af et kapitalgulvkrav til institutter, der anvender interne modelmetoder, er overflødigt i lyset af den store mængde af ny regulering,  der er indført siden IRB-metoden oprindeligt blev indført i 2007 og nye initiativer undervejs.
 
Det foreslåede kapitalgulvkrav vil endvidere være et tilbageskridt med hensyn til at sikre hensigtsmæssige incitamenter til god risikostyring i institutterne ved at kappe forbindelsen mellem den interne risikostyring og kapitalkra-vene. Den interne risikovurdering og tilsynsproces under søjle 2, der baseres på indgående analyser af institutternes risici, inklusive modelrisici, har netop til formål at sikre, at kapital-niveauet i institutterne samlet set er tiltrækkeligt.
 
Et bindende kapitalgulv vil tilsidesætte resultatet af dette bidrag til fastsættelse af kapitalbehovet. Vi er bekymrede for, at de negative effekter af det foreslåede kapitalgulvkrav, baseret på den foreslåede nye standardmetode for kreditrisiko, hvor de globalt fastsatte risikovægte ikke afspejler lokale forhold, i særlig grad vil ramme nordiske kreditinstitutter, der opererer under forholdsvis sikre økonomiske forhold. 

Kontakt:

Michael Friis
Kontorchef
Telefon: 3370 1120
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her