Europa-Kommissionens forslag til retsakter vedrørende sekuritisering

15. oktober 2015

Som led i EU’s Kapitalmarkedsunion (CMU) fremsatte Europa-Kommissionen 30. september 2015 forslag til en forordning om sekuritisering, herunder såkaldt STS-sekuritisering, samt ændring af kapitalkravsforordningen (CRR). Finanstilsynet bad 1. oktober 2015 EU-specialudvalget for den finansielle sektor om bemærkninger til forslagene.

Finansrådet er generelt meget positivt indstillet over for Kom-missionens forslag, som har til hensigt at revitalisere markederne for sekuritisering i EU, herunder gennem indførelse af et nyt regelsæt for STS-sekuritisering og justeringer af kapitalkravene for sekuritiserede instrumenter i CRR. Bedre rammevilkår for sekuritisering i EU vil både kunne skabe bedre kreditmuligheder og understøtte den finansielle stabilitet.
 
De foreslåede regler om STS-sekuritisering vil gøre sekuritise-ringer mere attraktive for både udstedere og investorer. Kravene til STS-sekuritiseringer bør dog ikke udelukke syntetiske sekuritiseringer fra at kunne opnå STS-status. Endvidere bør man fra et dansk perspektiv have særligt fokus på samspillet mellem reglerne om STS-sekuritisering og de danske regler om refinansieringsregistre, herunder for at sikre at den danske registermodel kan opnå STS-status. Ligeledes bør anvendelses-området for de danske regler ikke være snævrere end sekuritiseringsforordningens.
 
I forhold til kravene om tilbageholdelse af udstederens interesse (”risk retention”) vil Finansrådet opfordre til, at der forsøges at opnå en større konvergens mellem de EU-retlige krav og de til-svarende amerikanske regler. Dette kan gøres uden at kompro-mittere kvaliteten af de underliggende lån.
 
For så vidt angår de foreslåede justeringer af kapitalkravene i CRR støtter Finansrådet en mere risikosensitiv tilgang til STS-sekuritiseringer. Det vil imidlertid være kontraproduktivt at indfase stigende kapitalkrav til eksisterende sekuritiseringspositioner. Endvidere bør usikkerheden om samspillet mellem regnskabsreglerne og kapitaldækningsreglerne i forhold til gearingsgrad fjernes.

Høringssvaret:

Kontakt:

Birgitte Bundgaard Madsen
Kontorchef
3370 1067
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her