Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter

7. oktober 2015

Finanstilsynets udkast til revideret vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov indeholder som et nyt element, at kreditinstitutter skal vurdere behovet for at foretage tillæg til solvensbehovet, hvis der er risiko for, at instituttet vil have vanskeligt ved at erstatte et kapitalinstrument, der forfalder eller udfases, med et nyt kapitalinstrument af tilsvarende eller højere kvalitet.
 
Overordnet vurderer Finansrådet, at dette vil kunne medføre betydelige udsving i institutters solvensbehov i forbindelse med udfasning af kapitalgrundlagsinstrumenter, der ikke vil afspejle institutternes reelle kapitalbehov, og som endvidere ikke er i overensstemmelse med den europæiske bankmyndigheds retningslinjer med henblik på en ensartet tilgang til fastsættelse af søjle 2-kapitalkrav i Europa. Dette vil især kunne ramme mange institutter, der planlægger udfasningen af statslig hybrid kernekapital med udgangen af 2017. Finansrådet vurderer, at det vil være mere relevant, at pengeinstitutter, der forudser manglende mulighed for at erstatte dele af kapitalgrundlaget, der udfases, udarbejder en særskilt redegørelse til Finanstilsynet, hvor instituttet oplyser om effekten af forfald af kapitalinstrumenter og om de tiltag, som instituttet vil iværksætte på den baggrund.
 
Finansrådet har derudover bemærkninger til flere af de øvrige forslag til ændringer i vejledningen, herunder vedrørende aktierisiko og renterisiko.

Høring:

Høringssvaret:

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her