Fælles høringssvar fra Realkreditforeningen og Finansrådet til lovforslaget om forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed m.v.

18. august 2016

Høringssvar fra Realkreditforeningen og Finansrådet til lovforslaget om forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFI’er mv.

Lovforslaget berører flere emneområder, og overordnet set støtter Realkreditforeningen og Finansrådet de ændringer, der lægges op til i lovforslaget.
 
Forslaget indeholder blandt andet en ny bødemodel, der implementerer det forslag, som organisationerne var med til at vedtage i Udvalget om bødesanktioner på det finansielle område. Forslaget understreger, at der skal være sammenhæng mellem strafudmålingen og overtrædelsens grovhed, og vi er enige i, at bøderne bør være mærkbare for de virksomheder, der begår overtrædelserne.
 
Derudover lægges der op til ændring af offentliggørelsesreglerne. Organisationerne støtter ændringerne, der vil være med til at give et klarere billede af retstilstanden på det finansielle område.
 
Lovforslaget giver i øvrigt anledning til konkrete bemærkninger på en række områder, der er nærmere beskrevet i høringssvaret.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her