Forslag til lov om fremtidsfuldmagter

15. januar 2016

Justitsministeriet har den 18. december 2015 sendt høring over forslag til lov om fremtidsfuldmagter. Loven vil give borgere muligheden for at udpege en person til at sørge for ens økonomi og personlige forhold, hvis man på et tidspunkt ikke længere selv har evne til det, altså en såkaldt fremtidsfuldmagt. 
 
Finansrådet og Realkreditforeningen har svaret på høringen.
 
Vi er generelt positive over for det ny tiltag. Vi finder, at lovforslaget kommer til at dække et område, som er yderst relevant.
 
Finansrådet og Realkreditforeningen mener imidlertid, at et nyt krav om vedkendelse for en notar indebærer en risiko for, at færre personer vil benytte ordningen. I praksis vil kravet betyde, at borgeren ikke blot skal oprette fremtidsfuldmagten digitalt, men også skal møde fysisk op hos notaren i skifteretten, før at fuldmagten er gyldigt oprettet. Vi foreslår derfor, at kravet om notarbesøget udgår, eller at oprettelsen af en fremtidsfuldmagt alternativ kan ske ved, at to vidner bekræfter oprettelsen med deres NemID.

Kontakt:

Thomas Krarup
Juridisk konsulent
Telefon: 3370 1078
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her