Styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

25. januar 2016

​SKAT har den 13. januar 2016 offentliggjort høring om udkast til styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde.

Det er Finansrådets opfattelse, at der behov for specifik lovgivning på området, idet retstilstanden i forhold den skattemæssige behandling af værdipapirfonde ikke er tilstrækkelig klar. Der bør være klare regler på området. Usikkerhed og uforudsigelighed om den skattemæssige behandling vil ikke biddrage til øget investering og økonomisk vækst.

Den skatteretlige kvalifikation af værdipapirfonde kan efter Finansrådets vurdering sammenfattes til nedenstående konklusioner:

  • Værdipapirfonde er i henhold til udtrykkelig lovbestemmelse ikke selvstændige juridiske personer.
  • Værdipapirfonde er omfattet af definitionen af investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19, og værdipapirfonde er dermed gjort til selvstændige skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.
  • Skattefritagelsen i selskabsskattelovens §§ 3, stk. 1, nr. 19, og 1, stk. 1, nr. 5a, for værdipapirfonde må anses for generel, bortset fra de i bestemmelsen specifikt opregnede skattepligtige udbytteindtægter fra danske selskaber.
  • Da værdipapirfonde ikke er selvstændige juridiske personer, kan de ikke være omfattet af skattepligten i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, omfattende ”andre selskaber”.
  • Der er derfor ikke hjemmel i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, til at anse udenlandske værdipapirfonde med ledelsens sæde i Danmark for omfattet af den fulde skattepligt i selskabsskattelovens § 1.

Høring:

Høringssvaret:

Kontakt:

Stefan Munch Gotfredsen
Kontorchef
Telefon: 3370 1074
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her