Forside Politik Kommentarer 2009 Behov for revision...

Behov for revision af bankpakkerne?

12. maj 2009

Børsen opfordrede mandag den 11. maj til en kritisk revision af bankpakkerne. Baggrunden er opråbet fra virksomhederne om, at det går trægt med långivningen. Den offentlige debat om den påståede kreditklemme er efter vores opfattelse desværre meget unuanceret, og der er mange fejlkonklusioner.

Det er korrekt, at bankerne har strammet op på kreditvurderingen af virksomhederne. Og det er sandsynligt, at mange virksomheder i forbindelse med långivningen bliver bedt om flere oplysninger end tidligere. Det betyder imidlertid ikke, at der er lukket for lån. I en tid med en historisk og verdensomspændende økonomisk krise, ville det være uansvarligt, hvis bankerne ikke strammede op på kreditvurderingen. Bankerne er naturligvis nødsaget til at se på, hvor stor sandsynligheden er for, at lånet tilbagebetales, ligesom bankerne er nødt til at tage hensyn til, at deres egne låneomkostninger er steget betragteligt, og at de skal kunne opfylde deres del af bankpakken og kunne erlægge op til 35 mia. kr. pr. 30. september 2010.

Det er sandsynligvis også korrekt, at der er mange virksomheder, der har problemer i dag - men det er ikke nødvendigvis forårsaget af finansieringsproblemer. Momspakken kan have hjulpet hertil, idet den frigav omkring 60 mia. kr., som virksomhederne kunne bruge i driften.

Et overset faktum i debatten omkring en eventuel kreditklemme er imidlertid hele efterspørgselssiden. Danmarks Statistik opgør på henholdsvis kvartals- og månedsbasis, hvilke produktionsbegrænsninger, der er i industrien og i bygge og anlæg - se figur 1 og 2 til højre. Denne opgørelse efterlader ingen tvivl om, at den største begrænsning i industrien i dag er mangel på efterspørgsel. Det er også bemærkelsesværdigt, at 90 pct. slet ikke oplever begrænsninger af nogen art. Indenfor bygge- og anlæg gælder det 60 pct. men også her er den største begrænsning så klart manglen på efterspørgsel. Under 5 pct. oplever finansielle begrænsninger. I figur 1 er alene angivet produktionsbegrænsninger for de store virksomheder. Danmarks Nationalbanks udlånsstatistik viser imidlertid, at der ikke er den store forskel på store og små virksomheder, hvad angår udlån og kreditvurdering. Meget tyder altså på, at det ikke er långivningen, der er problemet, men den manglende efterspørgsel, der møder virksomhederne.

Vi har i Finansrådet opfordret flere af de øvrige erhvervsorganisationer til at komme med konkrete eksempler på en kreditklemme og spurgt ind til, om de har medlemsvirksomheder, der trods et godt projekt og en fornuftig økonomi ikke kan opnå et lån. Vi vil ikke afvise, at der kan være eksempler herpå og vi vil gerne - på anonym basis - høre om sådanne eksempler for at kunne analysere dem nærmere, men har endnu ikke modtaget nogen.

Der er næppe tvivl om, at bankerne i en periode har været for dårlige til at sige nej til visse lån. Den store konkurrence satte sit præg på såvel lånevilligheden (der blev for stor) som prisen (der henset til risici og omkostninger blev for lille), og det var i en lang periode medvirkende til at forstærke det daværende opsving.

Bankerne arbejder hårdt på at komme ud af den finansielle krise, men de vil naturligvis fortsat gerne låne penge ud, da det er deres primære levevej. Og bankerne vil hellere end gerne hjælpe virksomheder og private gennem den nuværende økonomiske krise. Som en del af dansk erhvervsliv er det i bankernes egen interesse, at også virksomhederne kommer godt igennem krisen. Og de seneste tal fra Danmarks Nationalbank viser da også, at udlånet i marts i år er 3 pct. højere end i 2008.

Børsen skriver, at skatteyderne har krav på at få at vide, hvad støtten betyder for bankernes udlån. Det er vigtigt at slå fast, at bankerne ikke har modtaget støtte, men et lån, som de skal betale tilbage på helt normale markedsvilkår. Også hvad angår Stabilitetspakken (den første bankpakke), er det bankerne, der står først for, når der skal betales. Det er ikke skatteyderne, som Børsen mere end antyder.

Når Børsen i deres leder således opfordrer til, at bankpakkerne må til en kritisk revision er der på sin vis tale om en misforståelse. Det er endnu for tidligt at se den fulde effekt af kreditpakken (den anden bankpakke). Ansøgningsfristen er endnu ikke udløbet og bankernes udlån er i dag på et historisk højt niveau. Det er Finansrådets vurdering, at kreditpakken virker efter hensigten, idet kreditværdige projekter og virksomheder kan opnå finansiering, hvilket imidlertid ikke må sammenblandes med, at selve kreditvurderingen er strammet op som følge af øgede risici og omkostninger.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her