Forside Politik Kommentarer 2009 Billigere banklån ...

Billigere banklån til både private og virksomheder

29. maj 2009

Nye tal fra Nationalbanken viser, at det er blevet billigere for kunderne at gå i banken trods højere råvarepriser for bankerne. Rentefaldet på udlån siden november sidste år er betydeligt.

Bankernes udlånsrente til både private og virksomheder fortsætter med at falde. Det viser den seneste rentestatistik fra Nationalbanken. Det gælder ikke kun de eksisterende lån. Også prisen på nye udlån er faldet.

Renten på nye udlån til virksomheder er eksempelvis 3 procentpoint mindre end niveauet i november måned.

Rentemarginalen (forskellen mellem bankernes udlåns- og indlånsrente) er ligeledes mindre for private end i efteråret. For virksomheder tyder den nu på at være stabiliseret omkring niveauet 3,1 procentpoint efter en svag stigning siden højdepunktet i den internationale finansielle krise i efteråret 2008.

Efterårets stigning i rentemarginalen skal ses i lyset af, at bankernes risici er øget som følge af de usikre økonomiske konjunkturer. Bankerne må for-vente større tab som følge af flere virksomhedskonkurser og højere arbejdsløshed. Også omkostningerne er steget. Bankernes samlede råvarepris er således øget siden september måned.

Bankernes lån i Nationalbanken udgør kun en mindre andel af bankernes samlede finansiering, og den pengepolitiske rente bestemmer derfor ikke alene bankernes udlånsrente. Lån i Nationalbanken har en kort løbetid, og kunderne efterspørger i høj grad lån, der løber over flere år. Derfor skal bankerne have funding, der i rimelig grad matcher lånets løbetid. Bankerne bruger i udpræget grad pengemarkederne fx i form af obligationsudstedel-ser.

Særligt merrenten på de lån, som bankerne kan få med en løbetid på over halvandet år, er mangedoblet i forhold til efteråret. Finansiering med længe-re løbetid er vigtigt for bankerne, da kunderne typisk efterspørger lån, der også løber over flere år fx til boligformål.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her