Forside Politik Kommentarer 2009 Kommentarer til Da...

Kommentarer til Dansk Industris analyse af rentemarginalen i Danmark

23. juli 2009

Dansk Industri har d. 21/7 offentliggjort en undersøgelse med budskabet om, at rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euro-området. Det er korrekt, at bankernes rentemarginal er steget i de seneste måneder, hvilket dels skyldes højere omkostninger, dels større tab på udlån, jf. nedenfor.

Det er dog vigtigt at understrege, at den danske udlånsrente har været faldende i en længere periode, især er renten på nyudlån faldet. Virksomheder har et større behov for at låne penge i øjeblikket end at placere penge på en indlånskonto, hvorfor det kan undre, at fokus er på rentemarginalen frem for udlånsrenten.

Konjunktursituationen er hårdere i øjeblikket, end den har været længe, hvilket sætter virksomhederne i en vanskelig situation. Det største problem for virksomhederne er formentlig faldende efterspørgsel og ordrenedgang.

Rentefaldet på nye udlån i Danmark svarer til udlandets

Selv om rentemarginalen er steget mere end i Euro-området, er den danske udlånsrente til nye forretninger stort set faldet lige så meget som i Euro-området, jf. figuren. Siden oktober sidste år er denne rente faldet med ca. 3 pct.point i både Danmark og Euro-området ifølge tal fra ECB. 

Se graf i pdf

Det skal derudover bemærkes, at Dansk Industris anvendelse af rentemarginalen for både realkredit- og pengeinstitutter i en international sammenligning er problematisk. Det skyldes det særlige danske system med en opdeling af realkredit- og bankvirksomhed.

Realkreditudlån er på den ene side indeholdt i udlånsrenten, men fundingen af udlån (dvs. realkreditobligationer) er ikke indeholdt på den anden side, dvs. i indlånsrenten. Havde man gjort dette, ville man have set en større stabilitet i den danske rentemarginal, da marginalen på realkredit historisk har været mere stabil.

Hvad kan forklare den højere rentemarginal i Danmark

Generelt kan den højere rentemarginal forklares ved

  • Højere omkostninger til bankpakker i Danmark
  • Højere fundingomkostninger
  • Større tab på udlån i Danmark

Bankpakkerne

Omkostningerne for bankerne i forbindelse med hjælpepakkerne kan være en forklaring på den højere rentemarginal i Danmark. Den danske ordning betragtes som liggende i den dyre ende, hvis man sammenligner internationalt.

Bankpakke 1 (midlertidig statsgaranti) er fx ti gange så dyr, som den er for svenske og engelske banker. Hvis en "dansk garantiordning" skulle betales af svenske eller engelske banker, ville den således koste henholdsvis 2,8 mia. kr. og 4,4 mia. kr. Det skal sammenlignes med de danske bankers betaling, der kan løbe op i 35 mia. kr.

En sammenligning af bankpakke 2 (kapitaltilførsel) med udenlandske tiltag er vanskelig, da konstruktionen er forskellig fra land til land. For kreditpakken (bankpakke 2) forventes de danske banker i gennemsnit at betale 10 pct. I rente årligt.

I Tyskland går staten i stedet ind og garanterer alle bankernes obligationsudstedelser. Dvs. bankerne kan låne på markedsvilkår til en kuponrente på fx 2,75 pct. Dertil kommer en afgift for at bruge garantien (anslået ca. 2 pct.point). I Sverige betaler bankerne en rente, der svarer til markedsrenten. I England betaler bankerne renten på en 5-årig Credit Default Swap (ca. 5 pct.) plus et ½ pct.point. Der er dog også indført en individuel garanti på lån i bankpakke 2 i Danmark, som enkelte banker har gjort brug af.

Samlet set vurderes betalingen for bankpakke 2 i Danmark således også at ligge i den høje ende.

Fundingomkostninger

Man bør også huske på, at bankernes udlånsrente bestemmes af meget andet end diskontoen. Udlån fra Nationalbanken udgør langt fra hele fundingen af bankers aktiviteter. Funding via interbankmarkederne, korte og lange obligationer, andre finansielle instrumenter, indlån, efterstillet kapitalindskud og egenkapital har også indflydelse på bankernes udlånsrente.

Finansrådet har beregnet, at for perioden maj 2005 til marts 2009 kan 50 pct. af ændringen i udlånsrenten forklares med prisudviklingen på den lange funding, ca. 40 pct. af den korte funding og blot 10 pct. af ændringen i Nationalbankens udlånsrente.

Enkelte danske banker har fået en dårligere rating af de internationale kreditratingbureauer. Det betyder alt andet lige, at nogle danske banker sammenlignet med udenlandske banker har sværere ved at hente finansiering i de internationale kapitalmarkeder. Prisen er højere, og det kan ligeledes forklare en højere rentemarginal.

Større tab

Endelig peger noget på, at danske banker har større nedskrivninger end bankerne i udlandet. Fx viste Nordeas halvårsregnskab i denne uge, at det er den danske del af Nordea, der trækker resultatet ned i den nordiske koncern. Den danske forretning står for næsten hver anden tabte krone i koncernen - men kun hver femte krone i salget.
Risikoen ved at låne penge ud er dermed større i Danmark. En større risiko giver et opadgående pres på rentemarginalen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her