Forside Politik Kommentarer 2009 Kommentarer til DØ...

Kommentarer til DØR's diskussionsoplæg

22. oktober 2009

Konjunkturvurdering

Finansrådet er overordnet enig i formandskabets vurdering af udsigterne for dansk økonomi. Dansk økonomi er blevet hårdt ramt af den internationale krise, og udsigterne er ikke til et hurtigt opsving. Finansrådet forventer dog en lidt højere vækst i både 2009 og 2010 end formandskabets prognose.

Finansrådets højere vækstskøn skyldes blandt andet, at Finansrådet venter,  at det private forbrug vil stige mere end formandskabet vurderer. De disponible indkomster er steget i år og fremgangen næste år vil blive meget større som følge af skattelettelser og de lavere renter. Særlig vigtigt er effekten af de lavere renter. Det ligger også til grund for Finansrådets forventning om, at faldet i boligpriserne bliver en anelse mindre, end formandskabet vurderer.

Der er ekstra stor usikkerhed om status for dansk økonomi på nuværende tidspunkt. De seneste tal for BNP i 2. kvartal fra Danmarks Statistisk viser et markant fald i aktiviteten i forhold til 1. kvartal. Det kan undre, da mange af vores samhandelspartnere i samme periode har positive vækstrater. Man skal således være påpasselig med at tolke på dette datagrundlag, som fx lider under manglende indberetninger fra virksomhedernes moms- og skatteindbetalinger.

Af samme grund bør man derfor være ekstra påpasselig med doseringen af finanspolitiske tiltag. Andre tiltag begynder først at virke nu, såsom frigivelsen af SP-midlerne og skattelettelserne.

Finansrådet er enige i regeringens prioritering om at udvise mådeholdenhed og målrette deres tiltag mod konstaterede problemstillinger. Det er vigtig ikke at skyde med spredehagl ved blot at øge de samlede investeringer. Derudover har offentlige investeringer karakter af at holde hånden under erhverv, hvor en egentlig tilpasning af fx beskæftigelsen er yderst påkrævet. Samtidig skal regningen betales senere, da øgede offentlige udgifter giver et ekstra pres på den finanspolitiske holdbarhed.

Offentlige investeringer løser ikke det store produktivitetsproblem, som Danmark står over for. Vi må derfor være mere opmærksomme på at sikre virksomhederne en stærk konkurrenceevne. Offentlige investeringer vil desuden skabe et uhensigtsmæssigt lønpres, der skader den samlede konkurrenceevne. Finansrådet savner derfor tiltag, der i højere grad understøtter Danmarks eksportvirksomheder og de videnserviceerhverv, der i forvejen bidrager til BNP og beskæftigelse. Danmark har komparative fordele, som der er behov for at skabe bedre vilkår for. Fx bør der fokuseres på flere uddannelser, som er rettet mod erhvervslivet.

Formandskabets diskussionsoplæg pointerer det store problem med det voksende offentlige underskud. Denne bekymring deler vi i Finansrådet i særdeleshed. Der er behov for konsolidering og ikke øgede offentlige udgifter. Her kan vi lære en del af situationen i 1970'erne, hvor dansk økonomi ikke havde godt af en meget ekspansiv finanspolitik.

Der er behov for at kigge på fremtidens indtægter og udgifter. Formandskabet foreslår at genindføre indekseringen af ejendomsværdibeskatningen. Finansrådet vil i den forbindelse understrege, at det er vigtigt grundigt at overveje eventuelle tiltag på grund af den usikkerhed, som det kan skabe. En omlægning af beskatningen af boliger kan være fornuftig for at dæmpe fremtidige udsving i boligpriserne. En mulig vej er at afskaffe den løbende ejendomsværdibeskatning og i stedet beskatte en eventuel kapitalgevinst ved salg af bolig. Det er dog essentielt, at den enkelte boligejer i den forbindelse ikke oplever, at beskatningen stiger, ligesom det må sikres at mobiliteten på bolig- og arbejdsmarkedet ikke påvirkes negativt gennem omlægningen af beskatningen.

Finansrådet støtter også op om formandskabets og arbejdsmarkedskommissionens forslag om at afkorte dagpengeperioden og udfase efterlønnen. Der er et behov for en omfattende strukturel ændring af arbejdsmarkedet.

Finansrådet genkender det billede formandskabet sætter op om de finansielle markeder. I den forbindelse er Finansrådet enige i, at virksomhedernes efterspørgsel efter lån er faldet dramatisk som følge af den økonomiske afmatning.

Sundhed

Finansrådet vil gerne rose formandskabet for at kaste ekstra lys over udfordringerne for den finanspolitiske holdbarhed blandt andet som følge af øgede sundhedsudgifter.

Som tingene er skruet sammen i dag, hænger samfundsøkonomien ikke sammen. En del af dette skyldes, at der vil opstå et pres på det danske sundhedsvæsen i de kommende år. Men også mange andre faktorer har stor betydning, fx er det helt evident at danskerne er nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet og arbejde flere timer, hvis samfundsøkonomien skal hænge sammen.

Det er således vigtigt, at se udfordringerne for den finanspolitiske holdbarhed bredt og ikke alene fokusere på øgede sundhedsudgifter.

Finansrådet kan derfor ikke på nogen måde tilslutte sig formandskabets forslag om at hæve beskatningen på arbejdsindkomst ved at indføre en særlig sundhedsskat, som i følge formandskabet vil være på 4,5 pct. i 2050. Det er en meget betydelig stigning i beskatningen af arbejdsindkomst og vil have mange yderst uheldige bivirkninger, fx i forhold til en reduktion i incitamentet til at arbejde og en reduktion i incitamentet til at yde en ekstra indsats. Det er den helt forkerte medicin til det danske samfund. Finansrådet savner derfor en uddybende beskrivelse af alle uhensigtsmæssighederne ved at øge beskatningen på arbejdsindkomst, som formandskabet eksempelvis selv har fremført i tidligere diskussionsoplæg.

Yderligere har øremærkede skatter aldrig fungeret efter hensigten. Cigarkassetænkningen virker ikke i praksis og, som forslaget er udformet, kan det give incitament til, at sundhedsudgifter får lov til at løbe løbsk. Der er behov for en generel politisk prioritering af udviklingen i de offentlige udgifter herunder sundhedsudgifter. Vi er nødt til aktivt at tage stilling til størrelsen af den offentlige sektor, hvis den langsigtede finanspolitik skal være holdbar. Her kan man med fordel i højere grad anvende brugerbetaling til incitamentsregulering.

I forhold til skattefritagelsen af sundhedsforsikringerne er det vigtigt at holde sig for øje, at de private sundhedsforsikringer til en vis grad aflaster det offentlige sundhedsvæsen. Yderligere sikrer den nuværende model, at alle medarbejdere på en arbejdsplads, der har en forsikring, bliver omfattet af sundhedsforsikringen. Der vil også være rationale bagved skattefritagelsen i de tilfælde, hvor de private forsikringer sikrer, at den enkelte medarbejder hurtigere vender tilbage på arbejdet og dermed igen bidrager til produktionen til gavn for både lønmodtager, virksomheder og samfundet.

Generelt bør fokus dog være på at reducere beskatningen på arbejdsindkomst. Danmark beskatter - selv efter den seneste skattereform - arbejdsindkomst hårdt, specielt den sidste tjente krone. Vi kommer ikke uden om, at se på en forenkling og reduktion i beskatningen af arbejdsindkomst, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her