Bankernes renteindtægter kommer ikke alene fra private og
virksomheder, men også fra fx handelsaktiviteter og obligationer.
Derfor kan man ikke konkludere, at de stigende renteindtægter alene
kommer fra en øget rentemarginal, som det har været gengivet i
medierne.
Finanstilsynet offentliggjorde den 16/9 2009
"Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår 2009". I denne
publikation fremgår det bl.a., at bankernes renteindtægter er øget
ca. 39 pct. i første halvår 2009 i forhold til første halvår 2008 -
fra 25 mia. kr. til 35 mia. kr. For gruppe 1 bankerne (dvs. de seks
største banker i Danmark) var stigningen på 55 pct.
Det konkluderes på første side, at: "nettorenteindtægterne steg,
hvilket kan henføres til en forøget rentemarginal". Det er en
overfortolkning.
Bankernes nettorenteindtægter er steget. Imidlertid indberetter
bankerne renteindtægter vedr. 11 forskellige poster. Der er
imidlertid ikke i Finanstilsynets rapport skelnet mellem
renteindtægter fra udlån til private og virksomheder og alle andre
renteindtægter, der intet har med private og virksomheder at gøre.
Stigningen i renteindtægter overvurderes derfor betydeligt.
Finanstilsynets opgørelse har af den grund naturligt ført til
flere misforståelser i medierne.
En opgørelse på baggrund af gruppe 1 bankernes regnskaber for
bankaktiviteter viser således, at nettorenteindtægterne fra udlån
til danskerne det seneste år er øget 18 pct. (svarende til ca. 2½
mia. kr.), og ikke som Finanstilsynet anfører 55 pct (næsten 10
mia. kr.).
Derudover er handelsafdelingernes aktiviteter medtaget i
Finanstilsynets opgørelse, hvormed bankernes handelsporteføljer
kommer til at indgå i den samlede opgørelse over renteindtjening. I
disse porteføljer indgår et højt antal af rentebærende obligationer
og andre finansielle instrumenter, såsom valuta-, rente- og
aktiekontrakter.
Dertil kommer, at bankerne er forholdsvise likvide i øjeblikket,
som følge af den uro der har været på pengemarkederne. Man holder
således mange obligationer, der er relativt nemme at omsætte.
Gruppe 1 bankerne havde fx næsten 800 mia. kr. i obligationer ved
udgangen af 1. halvår 2009. Disse obligationer får bankerne også
renter på. Det afkast har Finanstilsynet ligeledes posteret som
renteindtægter.
Endelig medregner Finanstilsynet renteindtægter fra danske
bankers filialer i udlandet, dvs. indtægter fra svenskere,
nordmænd, irere mm., fordi det danske tilsyn er tilsynsførende
overfor de danske udenlandske filialer.
Når man ser på Finanstilsynets tal, skal man således være
opmærksom på, at det netop er de samlede renteindtægter fra alle
poster, hvorfor man skal være forsigtig med at lave en direkte
kobling til rentemarginalen.
Rentemarginalen har været svagt stigende de seneste måneder som
følge af højere omkostninger og større risiko for tab. Men det er
misvisende, alene at tilskrive stigningen i bankernes samlede
renteindtægter en højere rentemarginal over for danske kunder.
Inddragelse af rentebetalinger fra fx kunder i udlandet, en højere
handelsaktivitet og ønsket om en bedre likviditet udgør en
betydelig del af forklaringen bag de højere renteindtægter det
seneste år.