Forside Politik Kommentarer 2009 Private betaler ik...

Private betaler ikke for erhvervslivet

10. marts 2009

Det er en misforståelse, at private kunder betaler for tab på bankernes erhvervskunder. Privatkunder betaler ganske vist en højere rentemarginal end virksomhederne, men det skyldes blandt andet, at bankerne har større tab på private.

Generelt er bankernes fastsættelse af udlånsrenten afhængig af bankens omkostninger og risiko i forbindelse med udlånet. Én af disse omkostninger fastsættes af Nationalbankens udlånsrente - men dette er langt fra den eneste parameter. Banker finansierer også - i høj grad  udlånet ved at hente penge fra kapitalmarkederne, som i disse år er forholdsvis dyre.

Bankernes omkostninger ved at skaffe penge til udlån (funding) har generelt været stærkt stigende gennem 2008 og er stadig høje. For at sikre en sund forretning er det derfor nødvendigt for bankerne at hæve priserne - dvs. renten på kundernes lån. Ellers hænger det ikke sammen.
De økonomiske udsigter tyder - derudover - på, at bankerne kan se frem til stigende og store tab. Der er simpelthen større risici ved at drive bankvirksomhed. Alt sammen faktorer, der trækker i retning af et højere renteniveau. Dette skal også ses i sammenhæng med, at private kunder tilfører bankerne større tab pr. udlånte krone end virksomhederne gør. I gode tider vil forskellen i rentemarginalen mellem private og virksomheder indsnævres. Men i perioder med lavkonjunktur er tabene simpelthen større på private. Det er med til at forklare, hvorfor rentemarginalen og dermed prisen på at låne penge er større for privatkunder.

Der er således større risici for banken ved at optage privatkunder. I nedgangstider kan virksomheder forholdsvist nemt justere produktionen op eller ned. Privatpersoner kan derimod ikke justere sin privatøkonomi på samme måde. De har stadigvæk brug for en bolig, bil, forbrug osv. Bliver en virksomhed ramt af nedskæringer og derved nedskærer blandt medarbejderne, går det yderligere ud over den private - som derved mister sin indtægt og giver banken en øget sandsynlighed for tab.

Hertil kommer at bankerne også får betydelige omkostninger i forbindelse med bankpakkerne, hvilket også har været med til at presse rentemarginalen op. Stabilitetspakken kan komme til at koste bankerne op til 35 mia. kr., og kreditpakken viser tydeligt med en rentebetaling til staten på mellem 9 og 11,25 pct., hvor meget bankernes finansieringsomkostninger er steget.
Fakta er endvidere, at rentemarginalen i de seneste år har været historisk lav, hvilket blandt andet har afspejlet, at bankerne har haft minimale tab. Så selvom bankerne i dag er nødt til at indregne såvel de stigende omkostninger som de større risici i deres rentesatser, hvis de vil drive ansvarlig bankvirksomhed, er rentemarginalen fortsat på et lavt niveau, jf. figur 1.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her