Forside Politik Kommentarer 2009 Svag efterspørgsel...

Svag efterspørgsel på banklån til erhverv

24. november 2009

De seneste tal fra Nationalbanken viser, at bankernes udlån til virksomhederne og private stort set er uændret fra september til oktober måned, når der tages højde for sæsonudsving.

Den økonomiske afmatning har medført, at bankerne i 2009 låner lidt færre penge ud end i 2008, hvor udlånet efter nogle år med betydelig vækst lå på et meget højt niveau.

De seneste tal fra Nationalbanken viser dog, at bankernes udlån til virksomhederne og private stort set er uændret fra september til oktober måned, når der tages højde for sæsonudsving.

I forhold til samme tid sidste år er bankernes udlån til virksomhederne og private hhv. ca. 11 pct. og 4 pct. lavere, se figuren.

Samtidigt er en del af erhvervslånene i Danmark "flyttet" over i realkreditinstitutterne. Udlånet fra den finansielle sektor er således nogenlunde på niveauet for samme periode sidste år. Hvis der tilmed tages højde for, at aktiviteten i samfundet også er aftaget, er udlånet ikke faldet, men tværtimod steget.

Efterspørgselen efter bankfinansiering har været meget lav gennem en længere periode, særligt blandt virksomheder, og det er værre end bankerne selv forventede. Investeringsefterspørgslen er på et meget lavt niveau, fordi der er megen ledig kapacitet. Det gælder især for arbejdsstyrken, men også for virksomhedernes kapitalapparat.

Som Nationalbanken påpeger, svarer udviklingen i Danmark stort set til situationen i Euro-området, hvor erhvervsefterspørgslen efter lån på tværs af alle lande ligeledes endnu lider under den kraftige økonomiske opbrems-ning.

Se statistikken (pdf)

Kilde: Nationalbanken

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her