Forside Politik Kommentarer 2010 DI tegner forkert ...

DI tegner forkert billede af dansk renteniveau

3. august 2010

Debatindlæg bragt i Politiken den 3. august 2010. Af Niels Storm Stenbæk, kontorchef i Finansrådet

Politiken skriver 23. juli med DI som kilde, at rentemarginalen (forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten) er højere i Danmark end i eurolande.

Men DI har i sammenligningen ikke taget tilstrækkelig højde for, at i Danmark er lån i banker og realkreditselskaber skilt ad. Det er de ikke i euroområdet, hvor det er  bankerne, der står for en stor del af udlånet til boligfinansiering. Dermed kan euroområdets renteniveau i DI's sammenligning ved første øjekast synes lavere - men synet bedrager.

I Danmark udgør realkreditten langt størstedelen af udlån. Dette forhold er ikke med i rentestatistikken for indlån. Det ville ellers trække den danske rentemarginal ned på niveau med euroområdet.

I realkreditinstitutterne er der nemlig ikke nogen rentemarginal, eftersom der er balance mellem låntagernes indbetalinger og realkreditinstitutternes samlede udbetalinger til obligationsejerne. Derfor kan man sige, at rentemarginalen tilnærmelsesvis udgøres af bidragssatsen på omkring 0,5 procentpoint.

I øvrigt bør DI fokusere på udlånsrenten, som er den laveste i 20 år for husholdninger og i syv år for virksomheder. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her