Forside Politik Kommentarer 2010 Direktør Jørgen A....

Direktør Jørgen A. Horwitz i TV2 Finans den 15. juli

19. juli 2010

Det har ikke kostet de danske skatteydere en krone at afvikle de nødlidende banker. I stedet kommer staten og dermed skatteyderne til at få et milliardoverskud på bankpakkerne. I skrivende stund ser overskuddet ud til at blive på ca. 14 milliarder kroner.

Det understreger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz i dette indslag fra TV2 Finans, sendt den 15. juli 2010.

I interviewet afviser han kritikken af, at bankerne sidder på pengene frem for at låne dem ud til gode projekter. Til det siger han:

- Den finansielle sektor har det højeste udlån nogensinde. Det viser tal fra Nationalbanken.

- Bankernes udlånsrente til virksomheder er den laveste i syv år. Det viser tal fra Nationalbanken.

- Det er ikke finansiering, men efterspørgsel der er problemet for virksomheder inden for industri og bygge/anlæg. Det viser tal fra Danmarks Statistik gang på gang.

- Danmark har en 12. plads over de lande, hvor det er nemmest at låne penge uden sikkerhed, men med en god forretningsplan. Det viser de nyeste tal fra World Economic Forum.

Klik her for at se TV2's interview med Jørgen A. Horwitz i et nyt vindue

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her