Forside Politik Kommentarer 2010 Regnestykkerne for...

Regnestykkerne for bankpakkerne – juli 2010

16. juli 2010

Det er en myte, at bankpakkerne er en skatteyderbetalt milliardgave til de danske banker. Faktum er, at de to bankpakker finansieres af banksektoren selv, og at staten med stor sandsynlighed vil få et overskud. Det gælder også, når man medregner tabet på Roskilde Bank, der gik ned, inden bankpakkerne blev vedtaget.

Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet står staten til at få et overskud på ca. 14 mia. kr. på bankpakkerne. Samtidig viser Finansrådets beregninger, at bankernes samlede regning for bankpakkerne vil ende på omkring 30 mia. kr. I begge beregninger indgår tab på Roskilde Bank.

Forskellen mellem bankernes betalinger og statens overskud på bankpakkerne på ca. 16 mia. kr. udgør statens fundingomkostninger ved Bankpakke 2 samt tabene ved nødlidende banker.

Regnestykkerne

I tabel 1 og tabel 2 er vist regnestykkerne, som de ser ud i juli 2010, for henholdsvis bankernes forventede betaling for bankpakkerne og statens overskud på bankpakkerne.

 

Tabel_1_432_190710

Se tabel 1 i pdf

 

Tabel_2_432_190710

Se tabel 2 i pdf

Roskilde Bank

Roskilde Banks problemer i juli 2008 skete før den internationale finanskrise for alvor satte ind i Danmark, og derfor også før bankpakkerne blev vedtaget. I forbindelse med Roskilde Bank betalte den finansielle sektor 0,75 mia. kr. Men Roskilde Bank har isoleret set kostet staten penge. Finansiel Stabilitet A/S har i 1. kvartal 2010 opgjort statens tab på Roskilde Bank til ca. 6,7 mia. kr.

Bankpakke 1

Bankpakke 1 (Stabilitetspakken) fra oktober 2008 indeholder en statsgaranti på alle indlån. Indskydernes penge er dermed sikret frem til 30. september 2010. Herefter øges indskydergarantien, der før vedtagelsen af bankpakke 1 var på 350.000 kr., til 750.000 kr. Under Bankpakke 1 er der også etableret et statsligt afviklingsselskab - Finansiel Stabilitet A/S - der skal overtage nødlidende bankers forretning.

I forbindelse med Bankpakke 1 skal bankerne betale 15 mia. kr. i garantiprovision i aftalens to-årige løbetid for at låne statens kreditværdighed og dermed sikre indskydernes penge. Derudover skal sektoren betale op til de første 10 mia. kr. af tabene i Finansiel Stabilitet A/S.

Overstiger tabene i Finansiel Stabilitet A/S 10 mia. kr. (som bankerne stiller i tabskaution), skal de næste tab dækkes af de 15 mia. kr., staten har fået ind i garantiprovision fra bankerne. Endelig har sektoren forpligtet sig til at betale op til yderligere 10 mia. kr., hvis tabene kommer op over 25 mia. kr. Alt i alt kunne bankerne således risikere at skulle betale op til 35 mia. kr. for Bankpakke 1.

Ifølge en opgørelse fra Finansiel Stabilitet A/S for 1. kvartal 2010 er tabene på nødlidende banker (ekskl. Roskilde Bank) i alt 6,1 mia. kr. Dvs. bankerne kan indtil videre forventes samlet set at skulle betale 21,1 mia. kr. for bankpakke 1.

Bankpakke 2

Bankpakke 2 (Kreditpakken) fra januar 2009 er en ordning, hvor banker har kunnet låne penge af staten i form af hybrid kernekapital på almindelige forretningsbetingelser. Alle solvente banker har kunnet søge om statsligt kapitalindskud frem til 1. januar 2010.

Bankerne har samlet set lånt i alt knap 46 mia. kr. til en rente mellem 9 og 11,25 pct. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet betaler bankerne således ca. 4,5 mia. kr. i renteudgifter for de statslige kapitalindskud i henholdsvis 2010 og 2011, dvs. samlet set 9 mia. kr.

De statslige årlige fundingomkostninger i forbindelse med lånene, der bliver ydet til bankerne, er opgjort til ca. 2,93 procent. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet får staten dermed en nettorenteindtægt på ca. 3,1 mia. kr. i 2010 og 3,2 mia. kr. i 2011 - det vil sige samlet set 6,3 mia. kr.

Staten har også givet tilsagn om udstedelse af individuelle statsgarantier til en række banker og realkreditinstitutter. Finansiel Stabilitet A/S har pr. 30. juni 2010 udstedt garantier for i alt 198 mia. kr. inklusiv udstedte låne- og rammegarantier fordelt på 50 banker og realkreditinstitutter. De individuelle statsgarantier vil i de kommende år give staten renteindtægter, hvor staten imidlertid har en tabsrisiko. Hertil skal det bemærkes, at det er staten selv, der har stået for kreditvurderingen. Dvs. bankerne har ikke kunnet påvirke, hvilke kreditinstitutter der er blevet lånt penge til, og/eller som har fået tilsagn om udstedelse af individuelle statsgarantier. Finansrådet har ikke inkluderet renteindtægterne/udgifterne ved individuelle statsgarantier i beregningerne.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her