Forside Politik Kommentarer 2010 Tillid, kreditgivn...

Tillid, kreditgivning og vækst

17. juni 2010

Debatindlæg bragt i Børsen 17. juni 2010. Af direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet, Danmark, direktør Arne Hyttnes, Finansnæringens Fellesorganisation, Norge, direktør Piia-Noora Kauppi, Finansbranschens Centralförbund, Finland og direktør Kerstin af Jochnick, Svenska Bankföreningen, Sverige 

En ny og omfattende regulering af bankerne kan få negative konsekvenser for væksten i nordiske lande.

I kølvandet på den globale finanskrise søger verden efter nye foranstaltninger til at genoprette tilliden på de internationale finansielle markeder. Regulering spiller en meget væsentlig rolle med henblik på at genskabe tilliden til finansmarkederne. Vi ser derfor positivt på, at der foretages en omfattende revision af reguleringen og tilsynet med det formål at videreudvikle og forbedre de nuværende regler. Det er imidlertid indlysende, at dele af forslagene vedrørende nye krav til kapital og likviditet er for vidtrækkende. Nye konsekvensanalyser viser, at forslagene vil få utilsigtede konsekvenser for realøkonomien. Vi opfordrer derfor politikerne, tilsynsmyndighederne og centralbankerne til at sikre, at den nye regulering forbedrer markedets funktion samtidig med, at bankerne fortsat kan understøtte realøkonomien og bidrage til at skabe velstand i Norden.

Institute of International Finance (IIF) har for nylig offentliggjort en opsigtsvækkende undersøgelse af ændringernes indvirkning på realøkonomien. For euroområdet stiger bankernes udlånsrenter, væksten falder mere end 4 procent og cirka 5 millioner færre arbejdspladser skabes inden for en tidshorisont på ti år. Det er vanskeligt at vurdere, om dette bliver det faktiske tab. Det skyldes, at der er usikkerhed omkring gevinsten ved højere finansiel stabilitet, hvorfor dette ikke er modregnet i IIF-undersøgelsen.

I et nordisk perspektiv deler bankerne, myndighederne og politikerne en fælles kritik af nogle af EU og Basel-komiteens forslag. For det første modsætter bankforeningerne samt hovedparten af de nordiske myndigheder og politikere sig indførelsen af et unuanceret loft over finansiel gearing (balancen målt ift. egenkapitalen) som et supplement til de risikobaserede foranstaltninger. For det andet er de foreslåede likviditetsstandarder for strenge. Endelig er der enighed om, at særligt dækkede obligationer bør medtages i likviditetsbufferen, såfremt de opfylder en række kriterier.

Et loft over finansiel gearing vil medføre, at kapitalkravet bliver ens for alle låntagere uanset kreditværdighed. Uanset om pengene udlånes som til boligkøb for en husholdning  med en sund økonomi eller til et højrisikoprojekt, vil loftet føre til samme kapitalkrav.

Det betyder et fald i de relativt billige udlån til økonomisk sunde husholdninger og virksomheder, eller at lånene vil blive dyrere. Det er også sandsynligt, at finansieringen af udlån med lav risiko vil blive securitiseret, dvs. flyttet udenfor bankerne. Derfor vil den nye regulering skabe et marked, hvor tilsynsmyndighederne ikke kan gribe ind. Mange af de negative aspekter af securitisation, som bidrog til krisen i det amerikanske finansielle system, ville dermed risikere at blive overført hertil.

De foreslåede likviditetskrav kan også få alvorlige konsekvenser for nordiske banker og deres kunder. Forskellige undersøgelser viser, at de store nordiske banker ville skulle tilvejebringe omkring 200 milliarder euro i langsigtet finansiering og holde langt flere likvide aktiver i forhold til i dag. Dette vil øge bankernes omkostninger ganske dramatisk, især hvis de ikke må medtage særligt dækkede obligationer i likviditetsbufferen, da de udgør et stort marked i dag.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her