Forside Politik Kommentarer 2010 Unødig usikkerhed ...

Unødig usikkerhed omkring pensionsopsparing

15. april 2010

Med regeringens og Dansk Folkepartis aftale i dag om en kommende udligningsskat skabes der unødig usikkerhed omkring pensionsopsparingen.

- Det er uheldigt. Vi frygter, at en sådan særskat på pensionsudbetalinger vil underminere tilliden til det danske pensionssystem. Udbetalinger fra pensionsindkomst bør principielt beskattes som anden indkomst, siger vicedirektør i Finansrådet Klaus Willerslev-Olsen.

Finansrådet har noteret, at overgangsperioden for særskatten er reduceret i forhold til regeringens tidligere oplæg.

- Der vil imidlertid stadig være situationer, hvor det ikke længere kan betale sig for den enkelte at spare op til pension, siger Klaus Willerslev-Olsen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her