Forside Politik Kommentarer 2011 Fakta om CIBOR (Co...

Fakta om CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate)

6. april 2011

CIBOR har i de seneste dage været udsat for uberettiget kritik i medierne. Det er sket i forbindelse med, at den daglige indsamling, beregning og offentliggørelse overgår fra Nationalbanken til NASDAQ OMX. CIBOR er en kvoteret/beregnet rentesats, som viser bankernes vurdering af, hvilken rente de kan låne til hos hinanden uden sikkerhed. Kritikken er gået på dels manglende omsætning bag CIBOR, og dels insinuationer om, at bankerne angiveligt skulle sætte satsen ud fra egeninteresse. I det følgende gennemgår vi misforståelserne, og til sidst er der indsat en generel orientering om CIBOR.

Manglende omsætning

Der har været kritik af den vigende omsætning bag CIBOR. Men denne udvikling er meget logisk, idet markedet er overgået til at handle mere og mere på sikret basis (udlån mod pant) frem for på CIBOR's vilkår, nemlig usikret basis (uden pant). Det fremgår blandt andet af Nationalbankens kvartalsrapport fra 1. kvartal 2008 og fra 3. kvartal 2010. Samme begrænsede omsætning i det usikrede pengemarked gør sig gældende for tilsvarende udenlandske referencerenter, herunder den engelske LIBOR og den europæiske EURIBOR.

CIBOR er - i lighed med disse udenlandske satser - en kvoteret referencerentesats, som er baseret på en gennemsnitsvurdering fra et antal banker og er ikke baseret på faktisk omsætning. Dette har været tilfældet siden CIBOR's etablering i 1989. CIBOR blev etableret som en referencerente til brug for det professionelle marked og har indtil videre ikke været kritiseret af de professionelle deltagere. Den enkelte bank skal i henhold til reglerne give en selvstændig vurdering af, hvilke CIBOR-satser de anser for at være korrekte og retvisende.

Bankernes interesse i satsen

I medierne er det blevet insinueret, at bankerne sætter CIBOR for højt, idet de skulle have en egeninteresse heri. Men dette er naturligvis ikke korrekt. Det er vigtig at fastslå, at der er regler, som sikrer en retvisende CIBOR, herunder hvordan man skal indberette (kvotere).

For at undgå manipulation med rentesatserne er der i alt otte danske og internationale banker, som kvoterer CIBOR; heraf udgår de to højeste og de to laveste kvoteringer før, at CIBOR beregnes som et gennemsnit af resten. Derudover bliver CIBOR løbende overvåget af en særlig komité. Hvis en bank ikke overholder reglerne, vil den kunne ekskluderes og derved ikke længere være med til at fastsætte CIBOR.

Derudover er det forkert, hvis det antages, at en høj CIBOR altid er til gavn for bankerne. Bankerne har forskellige modsatrettede positioner i CIBOR-relaterede produkter, så det er ikke entydigt, om en høj eller lav CIBOR er til fordel for bankerne. Bankerne kan fx have både indlån og udlån samt diverse andre finansielle produkter, som er baseret på CIBOR (se nedenfor). De banker, som stiller CIBOR, er ikke kun danske, men også udenlandske banker, og bankerne har ikke interesser i de rent danske, CIBOR-relaterede produkter, som der henvises til.

Overflytning af indsamling, beregning og offentliggørelse af CIBOR til NASDAQ OMX

Finansrådet tilstræber overordnet set, at reglerne og set-up'et omkring CIBOR ligner de internationale standarder mest muligt. Dette er blandt andet en af årsagerne til, at NASDAQ OMX overtager den daglige indsamling, beregning og offentliggørelse af CIBOR, idet det kun er i Danmark, at opgaverne ligger hos en centralbank.

Det har i medierne endvidere været en påstand, at en flytning af den daglige indsamling, beregning og offentliggørelse af CIBOR fra Nationalbanken skulle være et problem. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Det bemærkes, at det ikke kun er CIBOR-fixingerne, der flyttes fra Nationalbanken, men også SWAP-referencerentefixingerne. En udflytning fra Nationalbanken bringer således det danske set-up på linje med andre internationale rentesatser, som fx LIBOR (i London) og EURIBOR (i euroområdet). Valget af NASDAQ OMX er i nordisk sammenhæng helt naturlig, idet de i forvejen beregner referencerenterne i Stockholm (STIBOR) og er en central informationskanal for alle relevante interessenter.

Spændet mellem de sikrede og usikrede rentesatser i Danmark og i euroområdet

Der har endelig været kritik af, at spændet mellem de sikrede (udlån mod pant) og de usikrede (udlån uden pant) rentesatser har været større i Danmark end i euroområdet.

Det usikrede/sikrede spænd ændrer sig over tiden. Dette afhænger af flere faktorer, herunder blandt andet af bankernes udlån, Nationalbankens pengepolitiske instrumentarium, konkurrencen om at tiltrække indlån samt mulighederne for at sikre funding via obligationsudstedelse på de internationale markeder.

Selvom der i en periode under den finansielle krise har været et større spænd end normalt, er dette dog ikke længere tilfældet. Forskellen i Danmark og i euroområdet er blandt andet en konsekvens af, at der ikke er de samme pengepolitiske instrumenter i Danmark som i euroområdet.

Danmarks Nationalbank tilbyder således ikke bankerne i Danmark det samme pengepolitiske instrumentarium, som Den Europæiske Centralbank gør i eurozonen. De danske bankers adgang til likviditet over en lang løbetid har således været anderledes end i eurozonen. Danmarks Nationalbank tilbyder kun likviditet via en uges repofacilitet, hvor Den Europæiske Centralbank igennem den seneste finanskrise har givet likviditet i forskellige perioder: 7 dage, 1, 3, 6 og 12 måneders løbetid. Det har således betydet, at bankerne i euroområdet har haft adgang til likviditet i euro med længere løbetid, end tilfældet er i Danmark. Og dette har man kunnet aflæse i det faktum, at spændet mellem de sikrede (udlån med pant) og de usikrede (udlån uden pant) rentesatser har været større i Danmark end i euroområdet.

Faktuelle oplysninger:

Definition af CIBOR

CIBOR er den rentesats, hvortil et pengeinstitut er villig til at udlåne danske kroner for en periode af 1 uge, 2 uger, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 9, 10, 11 eller 12 måneders løbetid til en primebank på usikret basis (det vil sige uden pant). Ingen CIBOR-stiller er forpligtet til at levere likviditet på sin stillede kvotering til de andre CIBOR-stillere. Enhver CIBOR-stiller bør tilstræbe at lade sin CIBOR reflektere et så realistisk renteniveau som muligt.

Regler

Finansrådet har etableret en lang række regler for at sikre, at CIBOR altid er så troværdig som overhovedet muligt. Der er tale om følgende overordnede principper: 

  • Alle CIBOR-stillere skal have et indgående kendskab og dedikation til det danske pengemarked. 
  • CIBOR fastsættes kollektivt af et fast panel af banker.
  • CIBOR fastsættes af såvel danske som udenlandske banker, dvs. at rent danske interesser ikke vil være udslagsgivende i forbindelse med fastsættelse af CIBOR. 
  • De to højeste og de to laveste satser tages fra, inden der beregnes et simpelt gennemsnit af de øvrige satser; således sikres mod, at der manipuleres med satserne. 
  • CIBOR overvåges løbende af komiteen, der kan afkræve en redegørelse fra de enkelte CIBOR-stillere om deres satser.

Anvendelsen af CIBOR

CIBOR benyttes fx som det variable ben i en renteswap (Interest Rate Swap, IRS). Endvidere benyttes CIBOR som variabel rente i forskellige risikoafdækningsprodukter, som fx Forward Rate Agreements (F.R.A.) eller CIBOR futures.

Derudover benyttes CIBOR til at fastsætte renten på forskellige produkter.
Både ind- og udlånskonti i bankerne kan have en rentefastsættelse, som er relateret til CIBOR, fx til tremånederssatsen. Der er typisk tale om ind- og udlån til erhvervsvirksomheder.

Endelig har en del realkreditobligationer en reference til CIBOR. Der er normalt tale om CIBOR plus en fast rentesats. Bankernes egen udstedelse af obligationer kan også benytte CIBOR som fixing.

Abonnér på CIBOR mv.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her