Sunde virksomheder, der søger lån, får som oftest bevilliget
det. Det er een af konklusionerne i en netop offentliggjort analyse af Økonomi- og Erhvervsministeriet
Det underbygger, hvad bankerne længe har sagt: Bankerne har
stadigvæk penge at låne ud til fornuftige projekter, og gør det
gerne. Jo mere levedygtig forretningen historisk har vist sig at
være, og jo bedre udsigterne i markedet er, jo højere er
sandsynligheden for at få tildelt et lån i banken.
Men de gode projekter er blevet færre oven på den økonomiske
krise. Virksomhedernes mulighed for at tjene penge og dermed
tilbagebetale gæld er generelt forværret. Og sikkerheden, som
virksomhederne kan stille, er desuden blevet mindre værd. Det er
med til at forklare, hvorfor det samlede erhvervsudlån er lidt
mindre end før krisen, og hvorfor flere virksomheder oplever at få
et nej i banken.
Figur: Udfald af finansiering og nøgletal (klik på figuren for
at se den i pdf)

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet.