Forside Politik Kommentarer 2011 Sammen om vækst

Sammen om vækst

21. februar 2011

Kronik bragt i Berlingske Tidende mandag den 21. februar 2011.

Af adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, adm. direktør Peter Bjerregaard, Danmarks Rederiforening, adm. direktør Karsten Dybvad, DI - Organisation for erhvervslivet, direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet og adm. direktør Carl Aage Dahl, Landbrug & Fødevarer

Danmark er et velstående land med alle de fordele som deraf følger. God privat købekraft og høj offentlig velfærd.

Men Danmark står nu i en historisk ny situation. For i modsætning til hvad vi i hele vores levetid har været vant til, så har vi ikke udsigt til at løfte os yderligere. I hvert fald slet ikke så hurtigt som vi har været vant til - og ikke så hurtigt som landene omkring os endsige landene uden for Europa.

Arbejdsstyrken skrumper, produktivitetsvæksten er både internationalt og historisk set uhyre svag, og der er udsigt til underskud på de offentlige budgetter så langt øjet rækker. Sagt lige ud - tingene kommer ikke fremover til os som givet. Nu skal vi for alvor til igen at arbejde for velstanden.

Det er baggrunden for, at et samlet dansk erhvervsliv for første gang i nyere tid har sat sig sammen for at forene alle gode kræfter til fornyet vækst og fremgang. Det sker på tirsdag den 22. februar i Den Sorte Diamant. Med udgangspunkt i vores fælles vækstoplæg og internationale talere vil vi diskutere med landets politikere, hvordan vi får skabt ny vækst og udvikling. Det gør vi under titlen: "Sammen om vækst". Dette er en fælles udfordring for hele Danmark - og det er en udfordring, der kun kan løses, hvis alle bidrager.

Uden et stærkt erhvervsliv - skabes der ikke arbejdspladser. Uden et stærkt erhvervsliv - skabes der ikke nok skatteindtægter til finansiering af den offentlige velfærd. Og uden et stærkt erhvervsliv i fortsat vækst kan vi ikke opretholde det samfund, vi kender i dag.

Derfor skal rammerne for erhvervslivet styrkes. Hvis danske virksomheder har gode rammer for vækst, så skaber de arbejdspladser herhjemme og dermed betingelserne for fremtidssikringen af vores velstand og velfærdsudvikling.

Mange ting kan gøres. Og mange ting skal gøres. Men især bør der sættes ind på følgende tre områder. Der skal gennemføres ambitiøse reformer, det skal være nemmere at drive virksomhed og der skal ske en mere klar styring og omprioritering af de offentlige udgifter.

For det første, skal der gennemføres ambitiøse reformer for, at vi i fremtiden har et tilstrækkeligt stort arbejdsudbud til at forsyne både den offentlige og private sektor med arbejdskraft. Vi har igennem mere end hundrede år vænnet os til, at vi konstant er blevet flere og flere og samtidigt dygtigere og dygtigere. Vores velstand har vi løftet år efter år, fordi vi hele tiden har været flere til at producere. Vores samfundsudvikling er derfor i høj grad blevet båret frem af, at vi gennem årene er blevet stadig flere. Men det er slut nu.

Over de kommende ti år er der udsigt til, at vi bliver betydeligt færre. De generationer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet er langt større end de, der kommer ind på arbejdsmarkedet, og vi har ingen ledig reserve at trække på, medmindre der gennemføres ambitiøse reformer. Det er en af grundene til, at diskussionen om en afskaffelse af efterlønnen er så vigtig.

Allerede i årene op til krisen led dansk økonomi af en voldsom mangel på arbejdskraft. Vores virksomheder måtte sige nej til ordrer for store milliardbeløb, og den danske velstand blev mindre. Vi står med andre ord med en massiv udfordring - og vel at mærke en type udfordring, som ingen af os har prøvet før. Danmark kommer derfor hverken uden om en afskaffelse af efterlønnen eller en stærkere stimulering af unge til at uddanne sig både hurtigere og til arbejdsmarkedets behov.

For det andet, skal det være nemmere at drive virksomhed i Danmark. Det skal det af to grunde. Dels fordi der er en benhård international kamp om at tiltrække virksomheder, virksomhedsfilialer og attraktive arbejdspladser. Som et af verdens dyreste produktionslande kan vi ikke samtidig tilbyde bøvlede vilkår, hvis vi vil være med i den konkurrence. Den danske produktivitetsvækst har været alt for svag gennem mange år. Vi har behov for at få langt mere fokus på at være dygtigere - udnytte digitale løsninger, begrænse det administrative besvær, strømline reguleringen - alt sammen for, at man i virksomhederne kan koncentrere sig om at udvikle nye produkter og processer frem for at føre administration. Nye produkter, processer og services giver mulighed for øget salg, flere arbejdspladser, øget vækst, velstand og skatteprovenu. Derfor skal det administrative bøvl mindskes. Helt konkret er der behov for en bindende målsætning, at bygge- og miljøgodkendelser sker hurtigere og at al erhvervs- og forbrugerrettet lovgivning bliver gennemset med henblik på at fjerne barrierer for virksomhedernes innovation og sikre lige konkurrencevilkår med udlandet.

For det tredje, er der behov for en bedre styring af de offentlige udgifter og en stærkere prioritering af investeringer i fremtidens velstand frem for offentligt forbrug her og nu. Det offentlige forbrug - dvs. de samlede offentlige udgifter minus overførselsindkomster, offentlige investeringer og renteudgifter - udgør nu næsten 30 pct. af BNP. Det er det højeste niveau nogensinde, og ingen andre vestlige lande har et ligeså højt niveau. Danmarks offentlige forbrug udgør således nu en væsentligt større andel af BNP, end tilfældet er i f.eks. Sverige og halvanden gang så meget som i Tyskland.

I Sverige og Tyskland har man fra midten af 1990'erne og frem til krisen haft en udvikling med faldende offentligt forbrug som andel af BNP, mens det i Danmark er gået den anden vej. I dag er vi i den situation, at selv ikke verdens højeste skattetryk er nok til at finansiere udgifterne.

Danmark har massive underskud på de offentlige finanser og vil have det de næste 70 år, hvis ikke der foretages en bedre styring af udgifterne. Hvis udgifterne løber løbsk også fremadrettet, kan det underminere troværdigheden om dansk økonomisk politik og skabe usikkerhed om den økonomiske udvikling. Det vil være ren gift for erhvervslivet og for muligheden for at øge væksten og velstandsskabelsen.

Men det er ikke nok at få styr på niveauet af de offentlige udgifter. Vi skal også have en klarere prioritering af, hvad pengene går til, så mindre bruges på forbrug her og nu. Vi må prioritere erhvervsrelevant forskning, et højt fagligt niveau i uddannelserne fra folkeskole til universitet, en effektiv infrastruktur, ambitiøse digitale investeringer - ja generelt alt det, som styrker vores konkurrencekraft i forhold til omverdenen og dermed ruster os til at øge velstanden. Eller sagt direkte - vi kan ikke blive ved med at spise af læggekartoflerne, selv om det mætter her og nu. For det vil betyde store afsavn fremadrettet.

Opfordringen fra dansk erhvervsliv er klar. Lad os sammen genskabe væksten. Lad os sammen udvikle Danmark, så vi også i fremtiden er et velstående land med attraktive arbejdspladser og en sund økonomisk udvikling. Hvis alle bidrager med sit, kan vi meget. Hvis samfundet kan stille med tilstrækkelig og dygtig arbejdskraft, en erhvervsvenlig regulering og stabile økonomiske rammer, så vil erhvervslivet også i fremtiden kunne være lokomotivet, der trækker velstanden.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her