Forside Politik Kommentarer 2011 Usagligt manifest ...

Usagligt manifest fra Forbrugerrådet

21. marts 2011

Finansrådet noterer sig, at Forbrugerrådet har et behov for at manifestere sig over for bankerne. I en usaglig og stærkt fejlbehæftet kampagne programmerer Forbrugerrådet en 10-punktsplan, der har til formål at få ændret forbrugerbeskyttelsen for bankernes kunder.

Finansrådet skal pege på, at de fleste af kampagnens krav allerede er opfyldt i eksisterende lovgivning. Andre krav er emner, vi allerede er i dialog med myndighederne om, og som vi er i gang med at finde løsninger på. 

Se Finansrådets gennemgang af Forbrugerrådets krav punkt for punkt: 

1. Vi vil se prisen

Der er allerede i dag krav i lovgivningen om, at eventuelle provisioner skal oplyses i forbindelse med investeringer (investorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 4), og bankerne oplyser ÅOP på investeringsforeningsbeviser og på strukturerede obligationer og indlån.

Borgernes pensionsopsparinger i danske banker nærmer sig 400 mia. kr. Folketinget har haft et ønske om, at de omkostningsoplysninger, danske banker og pensionsselskaber i dag giver kunderne om puljeordninger i banker og pensionsordninger i pensionsselskaber, ændres til ét nøgletal. Dermed vil der kunne sammenlignes på tværs af sektorer og produkter. Finansrådet er derfor i dialog med Forsikring & Pension om offentliggørelse af nøgletal.

2. Afskaf sammenblandingen af "rådgivning" og provision

Modtager den finansielle virksomhed provisioner i forbindelse med formidling af produkter eller ydelser, skal kunden oplyses om det.

Provisioner er med til at betale for den rådgivning, bankerne yder, og de sikrer, at alle kunder har mulighed for at modtage rådgivning uden at skulle betale særskilt for det. Derudover bidrager provisioner også til betaling af distributionen af produkter via netbanker og filialer.

3. Markedsføringslov på det finansielle område

De finansielle virksomheder er omfattet af en række bestemmelser i markedsføringsloven. Men der er også undtagelsesbestemmelser hertil, fordi lovgiver har fundet, at de finansielle virksomheder skal reguleres mere specifikt. Det er fx tilfældet i forhold til bankernes prisoplysninger, hvor der er stillet specielle krav til prisoplysninger om ind- og udlån, og i forhold til information og markedsføringsmateriale om værdipapirer, der er reguleret i  §§ 8 og 9 i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen.

4. Rimelige priser for at betale

Pris og kvalitet hænger sammen. Betalingsservice tilbyder langt flere muligheder end lignende produkter i andre lande, og derfor er Betalingsservice dyrere.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at der findes flere konkurrerende produkter til Betalingsservice, fx indbetalingskort, kortbetalinger og bankoverførsler, men de giver hverken virksomhederne eller forbrugerne de samme fordele som Betalingsservice. Derfor er der rigtigt mange danskere, der vælger at betale deres regninger via Betalingsservice, og flere virksomheder har valgt at give rabat til de kunder, som vælger at betale via Betalingsservice. Der er andre virksomheder, som har valgt at opkræve gebyr hos kunder, der betaler med Betalingsservice. Så markedet fungerer.

5. Dankortet skal fremtidssikres

Den betalingsform, der er dyrest at håndtere for forretningerne, er kontanter, og omkostningerne ved at håndtere kontanter er indregnet i vareprisen. Enhver betaling med debet- eller kreditkort er således med til at øge avancen for butikkerne.

Dankortet er i dag billigere at håndtere for forretningerne end internationale kort, fordi forretningerne kun betaler halvdelen af de omkostninger, der er forbundet med at drive Dankortet. Den anden halvdel af omkostningerne ved at drive Dankortet dækker bankerne, som herved medvirker til at holde prisen på Dankortet nede. Dankortet er derfor ikke udsat for urimelig forskelsbehandling - tværtimod.

Det er en udbredt misforståelse, at de tillægsydelser, som er knyttet til visse debet- og kreditkort, er en omkostning for forretningerne. Dette er ikke rigtigt. Forretningerne betaler det samme for at tage imod et betalingskort, uanset om der er tillægsydelser knyttet til kortet eller ej. 

6. Gebyrerne skal være fair

Der er ingenting, som er omkostningsfrit. Hvis forbrugerne ønsker fuld gennemsigtighed, bør der opkræves gebyr for alle betalingsformer. Ellers vil prisen på den billigste betalingsform blive lagt oven i vareprisen, så alle kommer til at betale for det.

Hvis man endelig følger en tankegang om, at den billigste betalingsform skal være gratis for forbrugerne, vil det kræve, at alle betalingsformerne er underlagt samme konkurrencevilkår. 

Derudover er det vigtigt at understrege, at forretningerne aldrig må opkræve et højere gebyr, end de selv betaler.

7. Forbrugerbeskyttelsesreglerne skal virke

I overensstemmelse med dansk rets almindelige regler skal bankerne yde erstatning, hvis en kunde har lidt et økonomisk tab som følge af ansvarspådragende rådgivning. Også bevisbyrdereglerne følger dansk rets regler herom.

Bankerne er underlagt en lang række dokumentationskrav, og en manglende dokumentation vil typisk medføre en processuel skadevirkning for banken.

8. Tilsyn med bankerne skal styrkes

Finanstilsynet har allerede i dag mulighed for at give bøder, hvis en finansiel virksomhed ikke følger et påbud, givet i forhold til god skik-reglerne (§ 34).
Herudover har Forbrugerombudsmanden fået mulighed for at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis (lov om finansiel virksomhed § 348).

9. Betalingskort skal være sikre

Der er ingen tvivl om, at betalingskort skal være sikre for forbrugerne. Der er dog allerede i dag en meget detaljeret forbrugerbeskyttelse i betalingstjenesteloven, og betalingstjenesteloven går videre end det EU-direktiv, som lå til grund for loven.

Forbrugere i Danmark er således bedre stillet end forbrugere i andre EU-lande, særligt i forhold til at sikre, at banken kan hjælpe til at få tilbageført et beløb, hvis der er træk på kontoen, som forbrugerne ikke mener at have medvirket til, eller hvis en forretning sender en anden vare end aftalt.

10. Samfundsinteressen skal styrkes

Samarbejdet mellem Nets og de danske banker har gennem årene resulteret i flere unikke produkter, som stort set alle danskere har taget til sig. Dankortet og Betalingsservice er de bedste eksempler herpå.

Finansrådet ønsker en regulering, som fremmer den frie konkurrence på det danske marked, men desværre ser vi ofte en regulering, som er med til at begrænse konkurrencen. Tiltag som Forbrugerrådet oftest støtter.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her