Forside Politik Kommentarer 2012 Balancen er en afg...

Balancen er en afgørende faktor

25. juni 2012

Den finansielle sektors vision for arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen er, at der bliver fundet nye innovative løsninger på landbrugets udfordringer, som balancerer hensynet til at vi samtidig får mere levedygtig natur og et internationalt konkurrencedygtigt landbrug, der kan fastholde og videreudvikle sin store eksport og bidrage til beskæftigelse uden for de store byer.

Kronik bragt i Jydske Vestkysten den 24. juni 2012.
Af Poul Erik Jørgensen, vicedirektør i Nykredit og medlem af Finansrådets landbrugsudvalg.

Regeringen har nedsat en Natur- og Landbrugskommission, som gennem det kommende år skal arbejde for både at sikre stigende naturværdier og sikre et internationalt konkurrencedygtigt landbrug, der kan udvikle sig på rentabel vis og medvirke til at fastholde og skabe arbejdspladser.

Det er et arbejde, som Finansrådet i høj grad gerne vil være med til at fremme - ikke mindst fra vores position i den følgegruppe, som også er blevet nedsat.

Finansrådet vil arbejde for forudsigelige rammer, konkurrencedygtige vilkår og natur- og miljøhensyn i landbruget.

Udviklingen de senere år har ført til en meget detaljeret regulering i forhold til den løbende drift på gårdene og en uforudsigelighed ved behov for produktionsændringer og udvidelser, hvor myndighedernes behandlingstider kan nå op på flere år.

For finanssektoren er forudsigelighed vigtigt. Når vi medvirker til at finansiere drift og investeringer, er vores kreditbeslutninger blandt andet baseret på budgetter og planer sammen med kendskab til landmandens dygtighed. Men hver gang der er usikkerhed om vilkårene for drift og udvikling af landbrugsbedriften, hæmmes sikkerheden i kreditgivningen, og det er uhensigtsmæssigt for alle parter.

Forudsigelighed er en forudsætning for en skarp konkurrenceevne.

Det er ikke en naturlov, at landbrugsproduktionen kan opretholdes, hvis konkurrenceevnen forringes – og de seneste års udfordringer har vist, at erhvervet har brug for øget indtjening.

Den danske produktion af æg er et eksempel på, at forringede konkurrencevilkår hurtigt kan ændre på landbrugs- og fødevaresektorens bidrag til samfundsøkonomien. I 1959 var Danmark verdens næststørste eksportør af æg. Allerede i 1980 var produktionen faldet dramatisk og svarede til hjemmemarkedsforbruget. I dag importerer vi ca. 25 procent af vores ægforbrug; det til trods for, at danskernes forbrug af æg har været stigende siden 1960'erne og til i dag.

Der er ingen garanti for, at vi i fremtiden eksempelvis vil have en svineproduktion og -eksport, som vi har i dag, hvis erhvervet bliver begrænset og ikke har mulighed for at udvikle sig.

Samtidig med at finde balancerne mellem natur- og konkurrencehensyn er det vigtigt at definere metoderne for reguleringen, så der fremover kan opereres med korte sagsbehandlingstider, forudsigelighed i afgørelserne og mere overordnede reguleringsmetoder. De mere overordnede metoder skal afløse detailreguleringen og blandt andet sikre, at landmænd kan tilpasse sig ændringer i markedsvilkår og justere produktionen uden nye tilladelser. Det forudsættes her, at miljøbelastningen fra produktionen naturligvis ikke øges og altså holdes indenfor den givne tilladelse.

Finanssektoren vil gerne finansiere landmænd, der er dygtige til at producere fødevarer med høj effektivitet og god økonomi. Og vi ser gerne, at de også har en hensigtsmæssig produktion præget af hensyn til miljø og husdyrvelfærd.

Hidtil har nogle af naturhensynene været udøvet ved at fastlægge meget generelle regler for meget store dele af landbrugsarealerne. Det er umiddelbart ikke den bedste måde at skabe størst effekt af indsatserne på.  Det pålægger landbrugene alle omkostninger og reducerer også konkurrenceevnen for de landmænd og arealer, der er bedst egnede til landbrug.

En revision af reguleringen må sigte på en fokuseret indsats, så der opnås størst mulig virkning af selvsamme regulering.

Vi bør målrette miljøindsatsten mod områder i naturen, der er særligt udsatte i forhold til miljøpåvirkning, har helt særlige naturværdier og en særlig stor effekt af miljøindsatser – det er fx tilfældet på våde enge. En koncentreret indsats med kraftfuld virkning her vil typisk indebære, at områderne må omdannes til rene naturområder mod fuld kompensation til landmanden, som ellers vil lide et økonomisk tab.

Det er en del af landskabet, at den samlede miljøbelastning i verden ikke mindskes ved at flytte fødevareproduktion ud fra Danmark til andre lande.  Formentlig tværtimod. Balancen mellem hensynene er således et dansk anliggende, hvor vi ønsker at tilgodese både naturhensyn og et konkurrencedygtigt landbrug. Det er balancen, det kommer an på: Man kan betragte det som en vægtskål, hvor interesserne skal vippe, men ikke tippe.

Fødevaresektoren fylder meget i dansk erhvervsstruktur og betyder meget for vores eksport og beskæftigelse. Landbruget er en afgørende del af en succes i den arbejdspladsskabende fødevareindustri samtidig med at mange er beskæftiget med at forsyne landbruget med udstyr, serviceydelser, transportopgaver mv.  

Det skal være helt klart, at konkurrencedygtige vilkår er forudsætningen for, at landbruget og fødevaresektoren kan generere vækst og beskæftigelse.

Konkurrencedygtighed er også afgørende for langsigtet sikring af landbrugets adgang til finansiering af investeringer og generationsskifte. Den finansielle sektor ser et særligt behov for, at der kommer ekstern finansiering ind i landbruget som et supplement til bank- og realkreditlån.

Det er faktisk allerede nu gennem lovgivning blevet muligt for investorer, fx pensionskasser, at investere i landbrugsjord, som så drives af dygtige landmænd. Landmændene slipper til gengæld for den store økonomiske byrde, det er at købe jord.

Investorerne vil naturligvis kræve et fornuftigt afkast, som afhænger af, hvilke vilkår, landmændene må indrette deres produktion efter. Vi mener, at det er af afgørende betydning, at kommissionens arbejde også fremmer eksterne investorers interesse for at investere i landbrug og generelt medvirker til at lette finansiering af generationsskifte og landbrugsproduktion.
 
Finanssektoren har store og positive forventninger til udfaldet af arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen. Resultaterne vil uden tvivl få betydning for vores danske naturværdier og for vores landbrugs- og fødevaresektors bidrag til vækst og beskæftigelse – det handler om, at der skal være sorte tal på bundlinjen i alle regnskaber.

Hvis kommissionens anbefalinger skal rumme begge hensyn og kunne gennemføres med en høj grad af konsensus, skal alle parter tage og give med vilje til at nå holdbare løsninger. Spektret af inviterede interessenter til debatten er bredt. Det er godt. På den måde opnår vi balance i interesserne, og den finansielle sektor er i hvert fald parat til aktiv deltagelse og at komme med konstruktive bidrag til arbejdet.


 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her