Forside Politik Kommentarer 2012 Kommentarer til vi...

Kommentarer til vismandsrapporten

29. maj 2012

Finansrådets skriftelige kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg maj 2012

Konjunkturvurdering og økonomisk politik


Finansrådet deler overordnet formandskabets vurdering af udviklingen i dansk og europæisk økonomi. For dansk økonomis vedkommende er vi dog mere bekymrede for udsigterne for 2012, end formandskabet er. Især skønnet for det private forbrug synes at ligge højt. Hvad angår det offentlige forbrug og investeringer, er det tvivlsomt, om de planlagte ekspansive tiltag kan nå at slå igennem.

Fordelingen af de ekspansive tiltag mellem 2012 og 2013 med henholdsvis lempelse og stramning er uhensigtsmæssig i lyset af de konjunkturmæssige udsigter. Givet forsinkelserne i fx de offentlige investeringer kan problemstillingen dog blive mindre. Situationen viser, hvor vanskeligt det er at bruge finanspolitik til at justere mindre ubalancer.

Vi er ligeledes enige i, at udsigterne er meget afhængige af håndteringen af især den græske statsgældskrise og ikke mindst de afledte effekter.

Finansrådet bakker op om formandskabets anbefaling af, at den danske finanspolitik skal leve op til EU's henstilling. Formandskabets overvejelser om at reducere EU's krav til opstramning for Danmarks vedkommende kan dog være fornuftige. 

Af hensyn til den overordnede stabilitet i Europa, bør man fra dansk side støtte en europæisk vækstpakke. Det vil ikke være en mirakelkur, men kan på kort sigt gavne tilliden i de europæiske befolkninger. En vækstpakke bør dog vedtages under fortsat hensyn til den allerede igangværende reformproces, ligesom det heller ikke må ændre på de enkelte landes incitamenter til budgetdisciplin.

Mellem- og langsigtede fremskrivninger


Formandskabets mere positive vurdering af udsigterne frem mod 2020 bør ikke give anledning til at slække på reformdagsordenen, da de ikke ændrer på den langsigtede holdbarhedsudfordring.

Hvis der viser sig at være et uventet finanspolitisk råderum frem mod 2020, bør det anvendes til at sikre skattelettelser og/eller konsolidere de offentlige finanser.

Finansrådet noterer sig, at der på langt sigt tilsyneladende er holdbarhed. Dette understreger vigtigheden af de allerede gennemførte reformer, og bør tilskynde til at fortsætte reformarbejdet mod en holdbar finanspolitik. Der er dog stor usikkerhed forbundet med fremskrivninger, hvilket taler for at fastholde forsigtighedsprincippet. Det er nemlig helt afgørende, at den danske økonomiske politik er troværdig, så kapitalmarkederne fortsat har tillid til dansk økonomi.

Efter 2020 er der dog en lang årrække med strukturelle underskud, der er større end EU's krav på maksimalt ½ pct. En løsning kunne være at fremrykke indtægter eller udskyde udgifter. Finansrådet finder imidlertid ikke, at en fremrykning af fx beskatningen af pensioner er en farbar vej, da det blot vil forskyde problemerne. Pensionsskatteindtægterne bør komme på et tidspunkt, hvor udgifter til fx pleje og sundhed vil stige. Argumentet for at bruge OPP bør heller ikke være en sminkning af holdbarhedsproblemet, men bør bruges, fordi OPP generelt er en god idé. Løsningen er i stedet fortsatte reformer, der nedbringer den danske gæld og renteudgifter. Udover at styrke den langsigtede vækst vil det også give et finanspolitisk råderum, der kan bruges i lavkonjunkturer. 

Trods de bedre offentlige finanser er Danmarks konkurrenceevne fortsat meget problematisk, og det er vigtigt, at der fokuseres på at styrke erhvervslivets rammer, herunder et skattesystem, der gør det attraktivt at arbejde og investere i Danmark. Hvis vi ikke får hævet den danske produktivitet, kommer det til at gå ud over den danske velfærd.

Den finansielle sektor og vækst


Finansrådet er helt enige i formandskabets betragtninger omkring en finansiel transaktionsskat (FTT). Det er vigtigt at huske på, at en FTT vil ramme husholdninger og almindelige virksomheder, fx i form af lavere pensionsudbetalinger, højere priser ved optagelser af et boliglån og højere kapitalomkostninger. Det, der forventes at ramme finansielle virksomheder, vil i stedet lægges over på slutkunderne i form af højere renter og gebyrer. Dermed er en FTT en skat på vækst. Desuden mindsker en FTT likviditeten i pengemarkederne, hvilket hæmmer effektiviteten.

Hvis hensigten er at beskatte den finansielle sektor hårdere, foreslår formandskabet i stedet en finansiel aktivitetsskat (FAT), svarende til den danske lønsumsafgift. Finansrådet vil dog gerne understrege, at det heller ikke er omkostningsfrit for bankkunderne. 

Finansrådet vil også gerne understrege, ligesom formandskabet, at der allerede er en betydelig regulering af den finansielle sektor på vej, blandt andet i form af højere krav til kapital og likviditet. Det kan være med til at mindske sandsynligheden for nye finanskriser. Kravene til bankernes kapital i Europa er ligeledes blevet strammet ovenpå den europæiske gældskrise. Det er i forbindelse med indføring af ny regulering vigtigt, at man tager hensyn til timingen. Indføres de i en tid med lavkonjunktur, risikerer man at hæmme bankernes udlånsevne unødigt, hvilket kan forstærke en lavkonjunktur. Det er ligeledes afgørende at finde det rette balancepunkt for reguleringsomfanget. Bliver kravene til fx kapitaldækning for høje, kan det betyde mindre udlån og mindre vækst.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her