Forside Presse Bilag til nyheder Finansrådets skrif...

Finansrådets skriftlige kommentarer maj 2011

31. maj 2011

Konjunkturvurdering og økonomisk politik

Finansrådet deler generelt Formandskabets vurdering af dansk økonomi og dens udsigter. Vi er dog en anelse mere pessimistiske på udviklingen i boligpriserne. Aktiviteten på boligmarkedet er således meget lav, og vi tør ikke udelukke prisfald.

De seneste ledighedstal underbygger dog, at opsvinget er robust nok til, at en finanspolitisk konsolidering kan påbegyndes. 

Finansrådet deler ligeledes vismændenes opfattelse af de afdragsfrie lån. Denne type låneform har ikke medført ekstra risici for den makroøkonomiske stabilitet. Vi deler også holdningen om, at der ikke er behov for særlige danske tiltag rettet mod de variabelt forrentede boliglån. Vi bør afvente den nye internationale finansielle regulering, hvor der kan komme begrænsninger på udbredelsen af særligt de korte rentetilpasningslån. 

De variabelt forrentede udlån udfylder en vigtig rolle, idet en lavere rente hurtigere slår igennem i danskernes økonomi, og dermed er med til at holde hånden under forbrug og investeringer, når der er brug for det. Tal fra Nationalbanken viser for eksempel, at danske husholdninger og erhvervsvirksomheder i løbet af det seneste år har sparet knap 20 mia. kr. i renteudgifter på realkreditlån i forhold til året før. Dette skyldes blandt andet udbredelsen af variabelt forrentede lån. Bankerne og realkreditinstitutterne bruger allerede en del ressourcer på at informere låntagerne grundigt om fordele og ulemper ved forskellige lånetyper, hvorfor det ikke giver mening at stramme oplysningspligten yderligere. Problemerne omkring rentefølsomheden ved valutakursuro illustrerer omkostningerne ved at stå uden for euroen.

Diskussionsoplægget beskriver fint og nuanceret Basel III-udfordringerne for det danske realkreditsystem og den store mængde af regulering, der venter den finansielle sektor. Finansrådet håber, at der fra internationalt hold skabes en anerkendelse af den høje kvalitet, som de danske realkreditobligationer har udvist, senest gennem den internationale finanskrise. Det er endvidere afgørende, at der ikke vedtages yderligere danske stramninger til ugunst for renteniveauet og dermed forbrug, investeringer og væksten i Danmark.

Efterløn og holdbarhed

Formandskabets nye fremskrivning af efterløn tydeliggør, at efterlønsordningen i fremtiden bliver en ordning primært for de uddannede. Ligeledes viser de, at der stort set ikke er forskel på sundhedsstilstanden blandt efterlønsmodtagerne og de beskæftigede.

Regeringens, Radikale Venstres og Dansk Folkepartis 2020-plan giver derfor et solidt løft til holdbarheden i de offentlige finanser. Større troværdighed på dette område er vigtigt af hensyn til de finansielle markeder. 2020-planen vil ligeledes skabe en mere fair fordeling mellem de nuværende og de fremtidige generationer. Finansrådet er enig med Formandskabet i, at den nye seniorførtidspension skal indrettes, så der ikke blot flyttes folk fra efterløn over til en anden form for understøttelse. 

2020-planen rummer herudover også tidsler, som diskussionsoplægget ikke problematiserer i større grad. Det er ikke logisk, at den nye efterlønsordning indfører en højere modregning af pensionsformuen for efterlønsmodtagere. Det er en ekstraskat på opsparing og strider således imod tanken om, at danskerne i højere grad skal spare op til egen pension. Set i forhold til pensionsformuen vil denne modregning ramme personer med de laveste pensionsformuer mest, da bundfradraget ikke længere eksisterer. 

Som Formandskabet understreger, er der med 2020-planen nu præsenteret en konkret plan, der effektivt kan rette op på de eksisterende ubalancer. Finansrådet er enig med Formandskabet i betydningen heraf. Det er dog vigtigt, som påpeget, at en tilbagetrækningsreform ikke kan gøre det alene. 

Der skal ske en stram styring af de offentlige finanser. Noget som historisk har været vanskeligt for kommuner, regioner og stat. Finansrådet deler desuden Formandskabets tanker om at ophæve skattestoppet, også på ejendomsværdibeskatningen. Det er dog vigtigt, at konjunktursituationen overvejes kraftigt, inden et sådan indgreb gennemføres, så det ikke får uheldige virkninger på boligmarkedet. Ligeledes bør det højere skatteprovenu gå til at sænke skatten på arbejdsindkomst. Det er vigtigt for fremtidens vækst, at danskernes skattebetalinger ikke samlet set stiger.

Formandskabet advarer mod at ændre beskatningen af pensioner. Finansrådet vil også kraftigt advare mod sådanne tanker. Der er behov for ro om pensionsskattesystemet, så danskerne ved, hvad de har at forholde sig til. Der er risiko for, at et ændret beskatningstidspunkt for pensionsopsparing vil friste politikerne over evne og medføre et højere offentligt udgiftsniveau her og nu - på bekostning af den langsigtede holdbarhed. Skatteomlægninger af denne karakter risikerer at underminere den finanspolitiske holdbarhed.

Skattesnyd

Danske borgeres snyd med skat koster samfundet milliarder af kroner årligt. Derfor vil Finansrådet gerne kvittere for, at Formandskabet sætter fokus på området. Det er væsentligt, at der iværksættes tiltag for at begrænse skattesnyd.

Derudover foreslår Formandskabet at udvide tredjepartsindberetningerne. En sådan udvidelse vil påføre bankerne væsentlige omkostninger.

Samtidig er det væsentligt at påpege, at borgeres ret til at henvende sig til indberetter i stedet for til Skat i tilfælde af uoverensstemmelser ved låste felter pålægger danske banker en uhensigtsmæssig byrde. Det påfører igen bankerne ekstra omkostninger. Kontrollen bør ligge hos Skat.

Det er Finansrådets holdning, at en oprydning i og forenkling af de danske skatteregler kan gøre det nemmere at indberette og derigennem øge skattemoralen. Dette gælder særligt på indberetninger vedrørende finansiel formue og indkomst. Her har privatpersoner svært ved at gennemskue det eksisterende regelsæt.

Sort arbejde

Finansrådet deler Formandskabets manglende opbakning til subsidier eller selektive skattelettelser til enkelte erhverv eller brancher, såsom hjemmeserviceordningen eller den nye boligjobplan. Den manglende effekt på sort arbejde samt mangel på selvfinansiering understreger, at disse modeller ikke er hensigtsmæssige.

Formandskabet foreslår at indføre en ordning, hvor betaling af enhver ydelse over 3.000 kr. skal foregå elektronisk, i stil med ordningen i Norge. Ved en elektronisk betaling bortfalder købers strafansvar. Imidlertid vil Finansrådet gerne advare mod at indføre en lignende ordning, uden først grundigt at studere erfaringerne fra Norge. Det er vigtigt at sikre sig, at omkostningerne står mål med gevinsterne - både fra et offentligt og privat synspunkt.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her