Forside Presse Bilag til nyheder Finansrådets skrif...

Finansrådets skriftlige kommentarer november 2011

3. november 2011

Konjunkturvurdering og økonomisk politik

Finansrådet deler overordnet formandskabets pessimistiske syn på udviklingen i dansk og international økonomi. Hvad angår dansk økonomi er vi endog en anelse mere pessimistiske på fx boligmarkedet.

Finansrådet er enig med formandskabet i, at der ikke er økonomisk råderum til at stimulere økonomien i de kommende år. Det er vigtigt at leve op til de krav, der stilles fra EU's side. Overholdelse af henstillingen fra EU bør være det centrale element i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Hvis der ikke føres en troværdig og holdbar økonomisk politik, kan det føre til højere renter, som yderligere hæmmer boligmarkedet og væksten unødigt.

Vi deler derfor ikke formandskabets holdning til, at en finanspolitisk lempelse er i orden. Dansk økonomi vil være presset i en del år. Derfor bør der reserveres et finanspolitisk råderum.

Finansrådet er enig med formandskabets betragtninger vedrørende dagpenge, og vil gerne advare mod at forlænge dagpengeperioden. Også selvom det kun er midlertidigt. En midlertidig forlængelse kan skabe forventninger om yderligere lempelser og lægge pres på politikkerne. Ligeledes er vi enige i, at investeringsplaner og flerårige nominelle udgiftslofter bør være et led i en strammere styring af de offentlige finanser.

Formandskabet foreslår, at beskatningen af boliger ændres. Finansrådet er principielt enig heri, men det er vigtigt at påpege, at tiden ikke er inde. Timingen er alfa og omega for at undgå uheldige virkninger på boligmarkedet.

Boligmarkedet er for tiden hårdt presset, og det kræver derfor ro. Der er ikke behov for usikkerhed skabt af pludselige ændringer. Forslaget om en midlertidig skatterabat vil mindske gennemsigtigheden på boligmarkedet. Generelt vil Finansrådet gerne advare imod tiltag på boligmarkedet, som på længere sigt kan gavne de underliggende strukturer, men på kort sigt har store negative effekter på fx efterspørgslen efter boliger og forventningerne til boligmarkedets udvikling. Hvis der på et tidspunkt gennemføres en reform af boligbeskatningen, bør provenuet gå til at sænke skatten på arbejdsindkomst.

Formandskabets beskrivelse af de finansielle forhold kan vi nikke genkendende til. Det gælder også synspunktet om, at den danske enegang i relation til nødlidende banker har gjort det sværere for danske banker at få likviditet fra udlandet uden at skulle betale en betydelig risikopræmie. Selvom Bankpakke IV i nogen grad forventes at gøre det lettere for danske banker at skaffe finansiering i udlandet og til en lavere rente, er der behov for fælles europæiske regler for afvikling af nødlidende banker for at sikre banker lige vilkår.

Indkomstfordeling

Finansrådet vil gerne kvittere for et informativt kapitel om indkomstfordeling i Danmark. Analysen viser, at det indtryk af ulighed, der ofte præger samfundsdebatten, er uden hold i virkeligheden. Kapitlet understreger, at fordelingen af indkomster i dag stort set er den samme som for 30 år siden, og at Danmark - sammen med Sverige - er det mest lige samfund. Selvom uligheden fra år til år kan vise udsving, deler Finansrådet formandskabets vurdering af, at disse kortsigtede ændringer ikke må føre til ændringer i den økonomiske politik.

Det er i øvrigt værd at glæde sig over, at analysen viser en høj indkomstmobilitet i Danmark, der gør, at personer kan gå fra lav til høj indkomst.

Diskussionsoplægget viser desuden, at en skat på højindkomster (fx en millionærskat) vil gøre det samlede skatteprovenu mindre. Det er et interessant - men ikke overraskende - resultat.

Det er også værd at bemærke, at formandskabet når frem til, at den nuværende marginalskat er højere end den mest effektive skattesats forstået som den sats, der vil give det højeste provenu. En reduktion af marginalskatten bør derfor naturligt indgå i en kommende skattereform. Lavere skat vil desuden have en positiv effekt på arbejdsudbuddet.

Finansrådet finder det værdifuldt, at formandskabet på denne måde inddrager effektivitetshensyn, og vil gerne opfordre til, at dette bredes ud i formandskabets øvrige analyser.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her