Forside Presse Bilag til nyheder Skriftlige bemærkn...

Skriftlige bemærkninger til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg

26. oktober 2010

Konjunkturvurdering og økonomisk politik

Finansrådet deler generelt formandskabets vurdering af dansk økonomi og dens udsigter. Finansrådet er en anelse mere optimistisk med hensyn til væksten i 2011. Især vil vi gerne pege på effekten af den meget lave rente, som diskussionsoplæggene har en tendens til at undervurdere.

Det undrer dog, at faldet i de danske vækstrater fra 2010 til 2011 er så markant højere end i vores aftagerlande, givet at den finanspolitiske opstramning forventes at blive mere lempelig herhjemme, uagtet at bidraget fra SP-udbetalingerne bortfalder og skattepakkens finansieringselementer indfases.

Finansrådet bakker op om behovet for strukturelle reformer, hvis dansk økonomi skal tilbage på rette spor. En ændring eller afskaffelse af efterlønsordningen er oplagt, men andre ordninger, såsom en reform af førtidspensionen, bedre incitamenter til at uddanne sig og arbejde mere ved hjælp af nedsættelser i marginalskatten mv., bør også bringes i anvendelse.

Diskussionsoplæggets forslag om et udgiftsmål for det offentlige forbrug kan Finansrådet tilslutte sig. Vi mener desuden, at der er behov for en saglig debat af, hvor meget den offentlige sektor bør udgøre af den samlede økonomi. Det er vigtigt, at der ikke kun er opmærksomhed på behovet for reformer, men også på behovet for en stram udgiftsstyring, især over for kommunerne.

Finansrådet er enig i formandskabets anbefaling af finanspolitisk konsolidering fra 2011.

Banksektoren, regulering og beskatning

Finansrådet kan genkende beskrivelsen af pengemarkederne, der endnu ikke er tilbage på det lavere risikoniveau, der var kendetegnede før Lehmann Brothers kollaps.

I relation til formandskabets beskrivelse af indlånsunderskuddet, bør man huske på, at de forventede likviditetsregler i Basel III fører til et bedre løbetidsmatch. Det er også vigtigt at huske på, at bankernes rolle i samfundet er at omdanne korte indlån til lange udlån via kalkulerede risici, og dermed kanalisere opsparing videre til investeringer, der fremmer produktivitet og vækst i Danmark.

Finansrådet er enig med formandskabet i, at den internationale finanskrise har vist behovet for en bedre international regulering af banker. For hård en regulering vil dog lægge uhensigtsmæssige bånd på kreditinstitutterne og begrænse deres evne til at låne penge ud. Særligt udfordringen med at få anerkendt de danske realkreditobligationer som likvide aktiver af en høj kvalitet, som formandskabet rigtigt påpeger, er vigtig at løse, hvis danske forbrugere, husejere og især små og mellemstore virksomheder ikke skal opleve en højere rente end ellers.

Formandskabet noterer sig, at der som supplement til de strammere likviditets- og kapitalkrav internationalt har været drøftet indførelsen af en ny bankskat, og formandskabet lægger vægt på, at en sådan gennemføres som fælles EU-regler.

Det er af konkurrencehensyn vigtigt, at bankerne beskattes ens i landene. Det er desværre ikke tilfældet i dag. Inden for EU er det kun Frankrig og Danmark, der betaler en lønsumsafgift som kompensation for momsfritagelse.

Vi finder det forståeligt, at der i de lande, som har haft udgifter til bankpakker, kan være et ønske om at beskatte bankerne som betaling herfor, så skatteyderne kan friholdes. Det er allerede sket i Danmark. De danske banker har betalt 15 mia. kr. i præmiebetaling, og derudover vil de formentlig komme til at betale 9-10 mia. kr. for afvikling af nødlidende banker i forbindelse med bankpakke 1.

I Danmark har vi med bankpakke 3 sikret, at skatteyderne fremover friholdes for udgifter, og i forbindelse hermed etableret forpligtelser for bankerne på 3,2 mia. kr.

Hvis der i EU-regi opnås enighed om en bankskat, ser Finansrådet det som afgørende, at der tages hensyn til, at danske banker allerede betaler en lønsumsafgift og har betalt for bankpakkerne. Der bør således ske en modregning eller foretages en senere implementering i Danmark for at stille bankerne ens i et konkurrencemæssigt perspektiv.

Finansrådet ønsker i øvrigt at påpege, at såfremt hensigten med en EU-skat er adfærdsregulering, så udfyldes formålet allerede med de skærpede krav til mere og bedre kapital i bankerne. Det er Finansrådets vurdering, at bankernes risikoadfærd bør sikres via kapital- og likviditetskrav og ikke via skattesystemet.

Tema om produktivitet

Det er vigtigt at sætte fokus på den aftagende danske produktivitetsvækst, og Finansrådet vil således gerne kvittere for, at der kastes lys over denne udvikling. En øget produktivitetsvækst er essentiel for opretholdelse af først og fremmest dansk konkurrenceevne over for udlandet, men også det danske velfærdssamfund. Rapporten viser, at det er svært af finde forklaringen på den lavere produktivitetsvækst.

Som forklaring på den lavere produktivitetsvækst i Danmark kunne det overvejes at undersøge betydningen af den marginale indkomstbeskatning. Eksempelvis på valget af uddannelse og uddannelseslængde, højtuddannede der flytter til udlandet og mobilitet mellem mindre produktive og produktive virksomheder.

Formandskabets analyse indikerer relativ stor spredning i produktivitet mellem både virksomheder og brancher. Finansrådet er enig i, at øget konkurrence vil medføre stigninger i den gennemsnitlige produktivitet. Det kan fremmes ved at sikre erhvervslivet de bedst mulige rammevilkår, herunder en lavere selskabsskat for alle virksomheder.

Endelig hæfter Finansrådet sig ved, at reallokeringen af kapital på tværs af brancher, hvori bankerne spiller en væsentlig rolle, tilsyneladende er bedre i Danmark end i andre lande, vi sammenligner os med.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her