Forside Presse Pressemeddelelser 2009 Finansrådet: Kredi...

Finansrådet: Kreditklemmen er svær at få øje på

13. august 2009

Finansrådet vil i dag på regeringens møde om kreditsituationen redegøre for det aktuelle billede, som vi ser det:

  • Bankernes udlån er fortsat på et højt niveau
  • Virksomhedernes efterspørgsel på lån er faldet drastisk og
  • Bankernes udlånsrente er faldet det seneste halve år

Bankernes udlån er i dag på niveau med udlånet i starten af 2008. Der har siden årtusindskiftet været en meget kraftig stigning i udlånet viser tal fra Danmarks Nationalbank. Der har det seneste halve år været et marginalt fald, men vi ligger fortsat på et meget højt udlånsniveau.

- Vi har derfor meget svært ved at få øje på den kreditklemme, det øvrige erhvervsliv taler om, siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

- Det stemmer slet ikke overens med vores virkelighedsbillede, når er-hvervsorganisationerne gang på gang påpeger, at sunde virksomheder ikke kan låne penge i banken, siger Jørgen A. Horwitz og påpeger, at problemet ligger et helt andet sted.

Nationalbankens tal viser, at det er virksomhederne selv, der efterspørger færre banklån end tidligere. Også færre end bankerne selv har forventet.

- I en lavkonjunktur er det helt naturligt, at virksomhederne holder igen, fordi efterspørgslen efter deres egne varer falder, anfører Jørgen A. Horwitz.

Danmarks statistik har undersøgt, hvilke produktionsbegrænsninger, der hæmmer virksomhedernes vækst, og her er der ingen tvivl: Den manglende efterspørgsel efter varer slår markant ud, mens kun 1 procent af virksom-hederne oplever finansielle begrænsninger, siger Jørgen A. Horwitz.

EU-Kommissionens internationale undersøgelse af produktionsbegrænsnin-ger bekræfter dette billede. Danmark skiller sig positivt ud ved at være det eneste land, hvor problemer med kreditsituationen stort set er fraværende.

- Det er også en myte, at bankernes udlånsrente ikke er faldet. Den danske udlånsrente er faldet selv i en periode, hvor omkostninger, tab og risici er store påpeger Jørgen A. Horwitz.

Bilag vedlagt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her