Forside Presse Pressemeddelelser 2010 Finansrådet gør op...

Finansrådet gør op med misforståelser i sommervarmen

15. juli 2010

Finansrådet er uforstående over for de seneste dages kritik fra en række erhvervsorganisationer, der mener, at bankerne låner for få penge ud og tager for høje renter og gebyrer, samtidig med at bankene selv "skovler" penge ind.

Det var præcis det samme, der skete sidste sommer. Dengang endte det med, at Nationalbanken afviste, at der var tale om en reel kreditklemme. Siden dengang er udlånsrenten endnu lavere og den finansielle sektors udlån endnu højere.

- Fakta er, at udlånsrenten for både erhvervs- og privatkunder er historisk lav. Og udlånet fra den finansielle sektor er det højeste nogensinde. Så jeg er meget forundret over kritikken, siger Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet, bankernes brancheorganisation.

- Men måske hænger kritikken af bankerne sammen med, at regeringen har varslet en vækstdagsorden og en evaluering af erhvervspakken efter sommerferien. Derfor kan nogle have en interesse i at tegne et billede af, at bankerne ikke vil låne penge ud, fortsætter Jørgen A. Horwitz.

Minus på kontoen

Ifølge kritikerne "skovler" bankerne penge ind, samtidig med at de har fået statslig hjælp via bankpakkerne. Det billede har bankerne svært ved at genkende.

- Bankerne har haft underskud i 2008 og 2009 på henholdsvis 6,1 mia. kr. og 15,5 mia. kr. efter skat. Så man kan ikke ligefrem sige, at vi "skovler" penge ind. Bankerne har tværtimod oplevet betydelige tab på virksomheder, der ikke kunne betale deres lån tilbage.

En nordisk opgørelse efter 1. halvår 2009 viser, at danske bankers tab på udlån til erhverv og husholdninger var større end de tab, som bankene har haft i henholdsvis Norge, Sverige og Finland. En situation som ifølge Finansrådets opfattelse fortsat er gældende.

- Jeg vil også gerne korrigere den udbredte misforståelse, at bankpakkerne skulle være en gave - det er de ikke. Bankerne har under Bankpakke 1 selv betalt for afviklingen af alle nødlidende banker. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, kommer bankerne til at betale ca. 21,1 mia. kr. alene under Bankpakke 1, og den danske stat kommer til at tjene i alt godt 14 mia. kr. på bankpakkerne. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at vi er taknemmelige for, at regeringen og Folketinget vedtog bankpakkerne på rette tid og måde. Det er også fornuftigt, at danske banker selv har ryddet op efter finanskrisen, så skatteyderne ikke skal betale, som det er sket i andre lande, siger Jørgen A. Horwitz.

- Man skal også være varsom, når man tolker en stigning i den finansielle sektors bruttoværditilvækst som en indikation på, at bankerne "stormer frem", som Børsen skrev den 14. juli 2010. Det seneste års stigning i bruttoværditilvæksten skyldes blandt andet, at milliardomkostningerne ved bankpakkerne indirekte har øget rente- og gebyrindtægterne (produktions-værdien), mens omkostninger ved bankpakkerne ikke er medregnet på udgiftssiden. Derfor kan man ikke sige, at bankerne "stormer frem" på baggrund af de tal, pointerer Jørgen A. Horwitz.

Lønstigninger ifølge overenskomst

Finansrådets direktør undrer sig også over Dansk Erhverv, der kritiserer finanssektoren for årlige lønstigninger på godt 4 procent, som gives i henhold til en overenskomst indgået i starten af 2008 før den globale finanskrise satte ind. Lønstigningerne i finanssektoren har i øvrigt været på niveau med stat og kommune de seneste år.

- Der blev i begyndelsen af 2008 indgået en 3-årig overenskomst, der gælder frem til foråret 2011. Overenskomsten blev indgået under en højkonjunktur, da der var hård konkurrence om arbejdskraften. Der er netop indgået en ny 1-årig aftale, som gælder fra 2011 til 2012 med en lønstigning på 1,07 procent. Lønmodtagerne og arbejdsgiverne i den finansielle sektor har således handlet ansvarligt ved at tilpasse lønningerne den aktuelle lavkonjunktur, siger Jørgen A. Horwitz.

Manglende efterspørgsel

Fra de fem regionale væksthuse lyder der kritik af, at iværksættere med sunde projekter bliver afvist.

- Det billede kan vi heller ikke genkende. Bankernes udlån er højt - det viser alle udlånstal. Bankerne lever netop af at låne penge ud til sunde projekter. Men for langt de fleste erhvervsdrivende er det ikke finansieringen, men efterspørgslen, der mangler. Det bekræfter tal fra Danmarks Statistik gang på gang - senest i juni 2010. Folk køber simpelthen mindre, end de gjorde for et par år siden, og det kan naturligvis mærkes i virksomhederne, siger Jørgen A. Horwitz.

Yderligere oplysninger:
Direktør Jørgen A. Horwitz via pressekontakt 3370 1106

For at undgå yderligere misforståelse følger herunder en liste med 19 punkters tal og fakta: 

TAL OG FAKTA

Kreditsituationen:

  • Bankerne og realkreditinstitutternes samlede udlån til virksomheder og husholdninger er 3.327 mia. kr. i maj 2010, hvilket er det højeste nogensinde.
  • I maj 2010 var bankernes og realkreditinstitutternes samlede udlån til virksomheder 3,8 procent højere end på samme tidspunkt i 2008, før den internationale finanskrise ramte Danmark.
  • I en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra juni 2010 vurderer 6 procent af de adspurgte bygge- og anlægsvirksomheder og ingen af industrivirksomhederne, at de oplever finansiering som en begrænsning for deres produktion. Efterspørgslen er den største barriere.
  • Virksomheder betaler netop nu gennemsnitligt 4,3 procent i rente på deres banklån. Det er den laveste rente i mere end syv år.
  • Den lave udlånsrente har betydet, at virksomhederne i 2009 samlet set har sparet 9,4 mia. kr. på renteudgifter til bankerne i forhold til 2008, når lån i samtlige valutaer medregnes.
  • Husholdninger betaler gennemsnitligt 5,4 procent i rente på deres banklån. Det er den laveste rente i mere end 20 år.
  • Den lave udlånsrente har betydet, at husholdninger i 2009 samlet set har sparet 8,3 mia. kr. på renteudgifter til bankerne i forhold til 2008, når lån i samtlige valutaer medregnes.
  • Bedømt på produktivitetsvækst i perioden 2005-2009 ligger dansk økonomi placeret i bunden sammenlignet med andre europæiske lande. I de senere år har produktivitetsvæksten i dansk erhvervsliv ligefrem været negativ.
  • Antallet af konkurser ligger lige nu på et højt niveau. Ifølge Danmarks Statistik var antallet af konkurser 569 i juni 2010, hvilket er 15 procent flere end på samme tidspunkt sidste år.

Bankernes indtjening:

  • Bankerne havde samlet set et underskud efter skat i både 2008 og 2009. I 2008 tabte bankerne 6,1 mia. kr., mens tabet i 2009 nåede op på 15,5 mia. kr.
  • Bankernes egenkapitalforrentning var negativ i både 2008 og 2009.
  • Bankernes egenkapitalforrentning har fra 2000 til 2008 været på gennemsnitligt 12,8 pct. og har dermed ligget under forrentningen i andre private byerhverv (herunder industri, transport mv.).

Lønningerne i den finansielle sektor:

  • De seneste par år har lønstigningstakten i den finansielle sektor ligget på omkring samme niveau som i stat og kommune.
  • Lønstigningerne i den finansielle sektor er lige nu højere end på det øvrige private arbejdsmarked. Det skyldes, at finanssektoren har forhandlet lønstigninger centralt og for en 3-årig periode - og den nuværende overenskomst gælder for 2008-2011.
  • Finanssektoren har netop indgået en forlængelse af den gældende overenskomst for en 1-årig periode fra d. 1. april 2011 til den 31. marts 2012. Lønningerne reguleres i denne periode med 1,07 procent.

Bankpakkerne:

  • Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet står staten til at tjene i alt godt 14 mia. kr. på Bankpakke 1 og 2 i år 2010 og 2011.
  • Staten vil også få indtægter på de individuelle statsgarantier i de kommende år, hvor staten imidlertid har en tabsrisiko. Hertil skal bemærkes, at det er staten selv, der har stået for kreditvurderingen.

Iværksættere:

  • Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens Iværksætterindeks 2009 er Danmark det land, der har forbedret sig mest på området "lånekapital" i perioden fra 2004 til 2009.
  • Ifølge de nyeste tal fra World Economic Forum ligger Danmark på en 12. plads ud af 133 lande, når det kommer til adgang til at opnå banklån alene på baggrund af en god forretningsplan og uden at stille sikkerhed. Danmark ligger her foran lande som Canada, USA og England. I Europa ligger fire lande foran Danmark: Norge, Sverige, Luxembourg og Finland.
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her