Forside Presse Pressemeddelelser 2011 Lise Kirkegaard ny...

Lise Kirkegaard ny kommunikationschef i Finansrådet

5. juli 2011

 Lise_Kirkegaard2_web_2

Finansrådet styrker kommunikationsindsatsen - både i forhold til det politisk økonomiske arbejde og i forhold til Finansrådets øvrige stakeholders. Det sker med ansættelsen af Lise Kirkegaard som ny Kommunikationschef, samt ved at udnævne den nuværende PA- og kommunikationsdirektør Lars L. Nielsen til PA-direktør for Finansrådets 'Public Affairs & Politisk-Økonomiske område'. Organisationsændringen træder i kraft pr. 1. august 2011.

Lise Kirkegaard (36) er specialist i strategisk kommunikation og kommer fra en stilling som seniorrådgiver i PROSPECT, hvor hun har rådgivet virksomheder fra blandt andet finanssektoren i strategisk kommunikation og mediehåndtering. Hun får ansvar for Finansrådets kommunikation og skal bidrage til at skabe en bredere forståelse for og indsigt i Finansrådets og sektorens aktiviteter. Lise Kirkegaard har tidligere været koncernkommunikationschef i Lauritz Knudsen og Schneider Electric Danmark, hvor hun var en del af selskabernes ledelse, samt været kommunikationsrådgiver i blandt andet DONG Energy, og har arbejdet som journalist på B.T. og Berlingske Tidende. Lise er uddannet journalist, HD(O) og proceskonsulent.

Lars L. Nielsen (44) har siden 2006 været ansat i Finansrådet. Lars er specialist i politisk rådgivning og har arbejdet med politik i hele sin professionelle karriere. I Finansrådet får Lars fremadrettet ansvar for i tæt samarbejde med Politisk chef Lisbeth Grænge at koordinere den politiske interessevaretagelse i såvel Danmark som Bruxelles, samt for udarbejdelse af økonomiske analyser.

- Interessen for sektoren og dermed Finansrådets behov for at kommunikere er ikke blevet mindre de senere år. Med kommunikationsopgaver af en vis størrelsesorden og tyngde er der behov for at sætte ind flere steder på samme tid. Dette imødegår vi med denne styrkelse. Gennem en åben og mere proaktiv kommunikation ønsker vi at skabe øget forståelse for Finansrådets holdninger og sektorens store samfundsmæssige betydning, siger Finansrådets direktør, Jørgen A. Horwitz.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her