Forside Presse Pressemeddelelser 2012 Erstatning i forbi...

Erstatning i forbindelse med Spanairs konkurs

30. januar 2012

Kunder, der har købt rejser med internationale kreditkort direkte hos Spanair, herunder med Visa/Dankort, har gode muligheder for at få erstatning hos banken eller rejsebureauet.

Danske kunder, der har købt billetter hos det nu konkursramte spanske flyselskab Spanair, har som udgangspunkt mulighed for at få dækket deres tab.

Muligheder for at få dækket tabet

I 2010 blev der indført en konkursforsikring, man kan tegne i forbindelse med købet af en rejse. Hvis du har tegnet forsikring for at undgå negative konsekvenser af et flyselskabs konkurs, bør du som det første rådføre dig med forsikringsselskabet.

Hvis du har købt og betalt din flybillet direkte hos Spanair

Hvis du har betalt med et internationalt betalingskort (Visa, MasterCard, American Express og lignende) direkte hos Spanair, har du mulighed for at gøre indsigelse i din bank, og du har gode muligheder for at få dit tab dækket. Kontakt din kortudsteder, hvis du vil gøre indsigelse.

Har du betalt med Visa/Dankort på Spanairs hjemmeside, vil det være Visa delen, der er brugt, da Spanair ikke har en betalingskortaftale på Dankort. Således har du også i dette konkrete tilfælde mulighed for at gøre indsigelse i din bank, og gode muligheder for at få dit tab dækket. Kontakt din kortudsteder, hvis du vil gøre indsigelse.

Hvis du har købt flybillet til Spanair via en agent/rejsebureau

Hvis du har bestilt en rejse via et rejsebureau eller en anden udbyde/agent, skal de som udgangspunkt sørge for en erstatningsrejse eller godtgøre tabet. Så kontakt derfor din rejseudbyder.

Yderligere oplysninger:
Kontorchef Søren Iversen, Finansrådet, telefon: 33 70 10 28

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her