Forside Presse Pressemeddelelser 2013 SIFI-forlig er god...

SIFI-forlig er godt for vækst og den finansielle stabilitet

10. oktober 2013

Finansrådet glæder sig over, at der er indgået et bredt politisk forlig om, hvilke krav der skal stilles til systemisk vigtige banker (SIFI’er) i Danmark.
 
”Da det finansielle område spiller en helt central rolle i samfundsøkonomien, er det vigtigt, at der er et bredt forlig i Folketinget. Et bredt forlig giver os de bedste forudsætninger for langsigtede, stabile rammevilkår,” siger Finansrådets vicedirektør Louise Mogensen.
 
Finansrådet mener overordnet, at der er landet en fornuftig aftale.
 
”Aftalen tager efter vores vurdering udgangspunkt i at finde en god balance mellem at sikre finansiel stabilitet på den ene side og at skabe vækst og beskæftigelse på den anden side. Det er positivt,” vurderer Louise Mogensen.
 
”Især noterer vi os, at der er et ønske om at gøre kravene internationalt konforme. Det er godt, fordi det vil være med til at sikre de danske bankers internationale konkurrenceevne. Det vil gøre danske banker i stand til at yde lån til erhvervsvirksomheder og privatkunder på konkurrencedygtige vilkår og dermed være med til at understøtte vækst og jobskabelse i Danmark,” siger Louise Mogensen.
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her