Forside Presse Pressemeddelelser 2013 Finansrådet ansætt...

Finansrådet ansætter vicedirektør

29. maj 2013

Finansrådet har pr. 1. august ansat Louise Mogensen som vicedirektør med ansvar for PA/PØ, kommunikation og forretningsudvikling.

Louise Mogensen er 40 år og uddannet cand.polit. Hun kommer fra Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor hun siden 2010 har fungeret som kontorchef i det finansielle område. Før Erhvervs- og Vækstministeriet var Louise Mogensen fra 1997 ansat i Danmarks Nationalbank.

”Jeg er glad for at kunne præsentere Louise Mogensen som vicedirektør i Finansrådet. Louise har haft ansvarsområder som international finansiel regulering, rammevilkår for kreditinstitutter og betalingsformidling, ligesom hun har varetaget forskellige poster i udvalg, råd og komitéer. Hun har således en solid faglig ballast med sig, og jeg ser meget frem til samarbejdet,” siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her