Forside Presse Pressemeddelelser 2013 Finansrådet roser ...

Finansrådet roser Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om nye ejerformer

18. april 2013

Finansrådet mener, der er behov for at gentænke de nuværende ejerstrukturer i landbruget, og hilser derfor kommissionens anbefaling om fjernelse af reglen om, at landmanden skal have bestemmende indflydelse velkomment.

Bedrifterne er i dag så store, at den unge landmand efter endt uddannelse typisk skal finde mellem 40 og 60 mio. kr. i risikovillig kapital, for at kunne købe sin egen bedrift. Det er ikke muligt i dag.

”Dansk landbrug er tyndt kapitaliseret i dag, og derfor er der brug for at tænke i nye baner, hvor der er plads til både selvejende landmænd og til nye selskabskonstruktioner. For Finansrådet er nye selskabskonstruktioner afgørende for, at landbruget kan tiltrække den nødvendige risikovillige kapital. Den skal ikke bare gå til at erhverve et landbrug men også til investeringer, der kan udvikle landbruget og gøre det konkurrencedygtigt,” siger direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz.

”Selvejet vil i mange år fremover være en væsentlig ejerform i dansk landbrug. Derfor bakker vi også op omkring kommissionens forslag om at etablere et marked for sælgerpantebreve, hvor det kan blive nødvendigt også at se på ejendomsavancebeskatningen,” siger Jørgen A. Horwitz videre.

Forslaget om ændring af successionsreglerne så der stilles krav til kompetencer fremfor anciennitet er også fornuftigt.

I dag er det ikke tilstrækkeligt for en landmand at være god til den land-brugsfaglige drift, han skal også have dyb indsigt i økonomi, risikostyring og ledelse.

”Det er svært,” siger Finansrådets direktør, ”at finde så mange og forskel-ligartede egenskaber i én og samme person. Den problematik kan nye selskabskonstruktioner også være med til at løse.”

”Mange landbrug er allerede i dag meget store produktionsvirksomheder, og de vil nødvendigvis blive endnu større i fremtiden. Det kræver en professionel ledelse, som kan sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne, mener Jørgen A. Horwitz og fortsætter:

”Kompetencemæssigt adskiller de egenskaber der kræves i landbrugsproduktionen sig ikke fra små- og mellemstore virksomheder i andre sektorer. Men historisk set har ejerformen og kapitaliseringen været en anden i landbruget.”

Ifølge Horwitz vil udviklingen af dansk landbrug nødvendigvis gå i retning af større og større bedrifter.

”Hvis vi skal drive visionære landbrug, som både kan rumme vækst, skabe nye arbejdspladser og tage hensyn til natur og miljø, skal de danske landbrugsproduktioner skaleres op. Det samme gælder i forhold til at tiltrække investorer som pensionsselskaber og kapitalfonde,” siger han og understreger:

”Jeg mener, at dansk landbrug har potentiale til fortsat at udvikle sin position som central, international aktør indenfor fødevareindustrien. Men det kræver risikovillig kapital, langsigtede investeringer og konkurrencedygtige rammevilkår at forløse potentialet. Derfor er det også positivt, at kommissionen i dag foreslår en analyse af landbrugets rammevilkår hvert tredje år.”

I forbindelse med Kommissionens forslag om eventuelt at skabe mulighed for gældsnedsættelse gennem en ændring af ordningerne i Landbrugets Finansieringsbank er det vigtigt at påpege, at dette skal ske indenfor bankens nuværende rammer, understreger Jørgen A. Horwitz.

”Skal kapitalgrundlaget øges udenfor de nuværende rammer, skal midlerne komme fra landbruget selv og ikke den finansielle sektor. I forbindelse med etableringen af Landbrugets Finansieringsbank bidrog en række banker og realkreditinstitutter tilsammen med fire gange så meget som landbruget.”

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her