Forside Presse Pressemeddelelser 2016 Basel-krav koster ...

Basel-krav koster danske banker og realkreditinstitutter 130 mia. kr.

21. juni 2016

Nye beregninger fra Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen viser, at danske banker og realkreditinstitutter skal rejse i omegnen af 130 mia. kr. i yderligere kapital, hvis Basel IV-kravene indføres i sin nuværende form.
 
Det vil have vidtrækkende konsekvenser for både den finansielle sektor og det danske samfund.
 
- Det er utopi at forestille sig, at det ikke vil have stor betydning for udlånet. Det vil simpelthen blive dyrere at låne både for private og virksomheder. Det er både skidt for økonomien og beskæftigelsen, siger Finansrådets direktør Ulrik Nødgaard.
 
130 mia. kr.
Kapitalbehovet viser sig at være langt højere end de 85 mia. kr., som Finansrådet anslog i december. Tallet er nu 130 mia. kr. De nye tal baserer sig på faktiske indberetninger fra Finansrådets og Realkreditrådets medlemmer og er dermed mere præcise. Samtidig er vi blevet klogere på Basel-kravenes udformning.
 
- Det vil blive ekstremt dyrt og påføre danske boligejere helt urimelige og ubegrundede omkostninger. Men Basel-kravene rammer ikke kun boligejerne, også virksomhederne vil blive ramt hårdt, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
 
Fælles hørringssvar
Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen afgiver et samlet høringssvar til Basel-komiteen. En af hovedpointerne er, at det markante gulvkrav, der er lagt op til, vil give skæve incitamenter i forhold til bankernes og realkreditinstitutternes udlån.
 
- Kapitalgulvet betyder basalt set, at det koster det samme for bankerne, ligegyldigt hvad de låner pengene ud til. Derfor frygter vi, at udlånet vil glide væk fra sikre segmenter over til mere risikable brancher, hvilket virker helt modsat af den stabilitet, Basel-komiteen ønsker sig, siger Ulrik Nødgaard.
 
- Forslaget fra Basel vil koste vækst og beskæftigelse i hele Europa. EU ventes inden længe at indføre et gearingskrav, som kan bidrage til løsning af de problemer, Basel-komiteen peger på. Desuden bør man sikre et solidt tilsyn med de interne modeller i de finansielle virksomheder, tilføjer Ane Arnth Jensen. 
 
Finansrådet holder sammen med Realkreditrådet og Realkreditforeningen en briefing i Bruxelles onsdag d. 22. juni, hvor politikere og embedsmænd fra hele Europa kan høre om de danske beregninger og de samfundsøkonomiske konsekvenser.
 
På mødet deltager blandt andre de danske medlemmer af Europaparlamentet Morten Messerschmidt (DF), Jeppe Kofod (S) og Bendt Bendtsen (K). De er kritiske over for Basels forslag til kapitalkrav og støtter det danske arbejde for at undgå reguleringen.
 
 
Yderligere oplysninger:
Finansrådets pressechef Stine Luise Hansen på telefon 3016 1009
Kommunikationschef i Realkreditrådet Carsten Brink på telefon 3123 1654
Direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft på telefon 3016 1111
 
Fakta:
Basel-komiteen har fremlagt forslag til nye anbefalinger om øgede kapitalkrav til verdens banker. Det er nu op til EU-kommissionen at beslutte, om man vil gøre forslagene til lov i EU – og i givet fald i hvilken form, de skal indføres.
 
Beregningerne er et såkaldt Impact Study, hvor Finansrådet og Realkreditrådet har regnet på de forventelige konsekvenser af en implementering af Basel IV-kravene, som de er foreslået af Basel-komiteen.
 
Datagrundlaget er indberetninger fra danske IRB-institutter fra fjerde kvartal 2015. Der er taget udgangspunkt i kapitalgulve på henholdsvis 60 pct., 80 pct., og 100 pct. Vores antagelse er et gulvkrav på 80 pct., hvilket giver et kapitalkrav på yderligere 130 mia. kr.
 
IRB-institutterne omfatter Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord Bank og Lån & Spar Bank, og tallene er på koncernniveau.
I nedenstående graf ses effekten på kapitalkravet af gulvkrav fra 60-90 pct.
 
 
Billed Basel.png
Den primære effekt af Basel IV-kravene vil være på kreditrisiko – altså udlån, mens en mindre andel af kapitalkravet skyldes operationel og markedsrisiko. Det skal understreges, at usikkerheden på sidstnævnte beregning er større, og det er der taget forbehold for i tallet på 130 mia. kr.
 
Når beregningerne i dag viser markant højere krav, end de 85 mia. kr., som blev fremlagt i december, skyldes det flere forhold. Primært er datagrundlaget bedre, idet det er konkrete indberetninger fra institutterne. Dernæst har vi fuldt indregnet effekterne fra den nye standardmetode samt markeds- og operationel risiko.
 
Hvis man kører analysens resultater igennem en simpel ADAM-model, får man en indikation af, hvad kapitalkravene vil betyde for beskæftigelsen. Modellen viser, at det vil koste 10.000-15.000 job i Danmark.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her