Forside Presse Pressemeddelelser 2016 Danske boliglån bl...

Danske boliglån blandt absolut billigste i Europa

3. marts 2016

Ny analyse fra Finansrådet og Realkreditforeningen dokumenterer, at danske realkreditlån er blandt de absolut billigste boliglån sammenlignet med en lang række andre europæiske lande.

Udregningerne viser, at en låntager med en boliggæld i realkreditten på 2 mio. kr. i gennemsnit betaler 13.000 kr. mindre om året i renter og gebyrer end en sammenlignelig låntager i Frankrig, 4.800 kr. mindre end en svensker og 23.400 kr. mindre end en tysker.
 
”Det er et faktum, at vi har nogle af Europas mest attraktive og prisskarpe boliglån, og dem skal vi passe godt på. Selv med stigende bidragssatser er der fortsat tale om billige boliglån i sammenligning med andre lande,” siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet.
 
Han påpeger, at pilles der ved lånenes opbygning - eksempelvis muligheden for at skrue på gebyrsatser - vil det slå igennem på renten på lånet. Danmark har som bekendt nogle af de laveste renter på boliglån i Europa.
 
”Blandt andet ratingbureauer har klart givet udtryk for, at det er meget væsentligt for sikkerheden i realkreditsystemet, at der er adgang til at kunne ændre bidragssatsen i lånets løbetid. Det vil sige, hvis bidrag eksempelvis fastfryses, så vil det afspejle sig i prisen på lånet på anden vis, det skal man være klar over,” siger Ulrik Nødgaard. 
 
Analysen sammenligner ud over helt korte lån med rentebinding op til 1 år også lån med rentetilpasning op til hvert 5. år, hvor danske boligejere også sparer i tusindvis af kroner på deres boliglån i sammenligning med nabolande. Danske realkreditlån er selv med de udmeldte prisstigninger, der kan ramme boligejere til sommer, meget billige. 
Lægges de udmeldte prisstigninger oven i, så kan afstanden til vores svenske naboer indsnævres og i visse lånetilfælde måske kommer på niveau med hinanden. Det vil dog i givet fald hovedsageligt dreje sig om F1- og F3-lån, som låntagere alt andet lige forventes at forlade til fordel for eksempelvis helt korte rente lån, der fortsat vil være billigere end de svenske pendanter.
Danske boliglån vil altså fortsat være blandt de absolut billigste, der findes i Europa.
 
Graferne viser den samlede udgift, det vil sige renteudgift og bidragssats.
 




Beregninger:

Regner man ned på låntagerniveau og tager afsæt i en låntager med gæld på 2 mio. kr. så ser besparelserne sådan ud:
 

Danske boligejeres årlige besparelse før skat med et lån på 2 mio. kr. på helt korte lån op til 1 år:

 
  • DK- Sverige = 4.800 kr.
  • DK – Frankrig = 13.000 kr.
  • DK – Tyskland = 23.400 kr.
  • DK – Holland = 28.400 kr.
  • DK – Belgien = 32.300 kr.
  • DK – UK = 44.400 kr. 


Danske boligejeres årlige besparelse før skat med et lån på 2 mio. kr. på lån 1-5 år mellem rentetilpasning:

 
  • DK – Sverige = 3.400 kr.
  • DK – Tyskland = 11.000 kr.
  • DK – Belgien = 20.200 kr.
  • DK – UK = 25.000 kr.
  • DK – Holland = 26.000 kr.
  • Frankrig data ikke tilgængelig 


Baggrund for beregning

Beregningerne er gennemsnit for det pågældende kvartal, men er repræsentativt for hele året. Der er målt på sammenlignelige rentevilkår i de forskellige lande på korte lån med rentebinding op til et år, (det vil sige kort rente og F1) og så op til 5 år, (det vil sige fx F3-F5).
Produktegenskaber - det vil sige indfrielsesvilkår, mulighed for afdragsfrihed mv. som jo også er unikke muligheder ved danske boliglån, er således ikke med som del af sammenligningen, der udelukkende fokuserer på prisforskelle.

Yderligere oplysninger:
Finansrådets pressechef Stine Luise Hansen, telefon: 3016 1009 eller mail: slh@finansraadet.dk
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her