Forside Presse Pressemeddelelser 2016 Danskernes bankkon...

Danskernes bankkonti bugner

20. maj 2016

​Danskerne har rekordhøje summer stående på bankbogen. På 13 år er beløbet næsten fordoblet, og hver dansker over 17 år har nu i gennemsnit 185.000 kr. stående i banken. Fornuftigt med penge på kistebunden, men med historisk lave renter på 0 og tæt derved, er det altså værd at overveje alternativer, lyder opfordringen fra Finansrådet.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerne ved udgangen af 1. kvartal 2016 havde indlån i bankerne for 770 mia. kr. Det svarer til, at hver dansker over 17 år i gennemsnit har godt 185.000 kr. stående kontant i banken. Det er næsten dobbelt så meget som i 2003, viser Finansrådets beregninger.

- Det er bemærkelsesværdigt, at danskerne har så store beløb stående kontant, når renten på indlån er historisk lav. Vi kan se, at rentefaldet åbenbart ikke har medført, at danskerne har flyttet penge væk fra deres bankkonti, siger cheføkonom Niels Storm Stenbæk fra Finansrådet.
 
Han påpeger samtidig, at der kan være andre forklaringer på det høje bankindlån, som eksempelvis de usikre tider på aktiemarkedet eller, at danskerne, der hidtil har haft investeringerne i lavt- eller negativt forrentede obligationer, har mindsket disse og nu i stedet har dem stående på bankkontoen.
 
 
Figur: Udvikling i danskernes indlån og indlånsrenter
Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbankens Statistikbank og Finansrådets beregninger.
Anm.: Indlån fra lønmodtagere, pensionister mv. Databrud oktober 2013 for indlånsrenten for udestående forretninger, hvor tallene før er for husholdninger inkl. personligt ejede virksomheder, hvorefter indlånsrenten for lønmodtager, pensionister mv. vises.
 
- Danskerne har ganske naturligt og fornuftigt haft et fokus på at styrke privatøkonomien oven på finanskrisen. Men hvad der i 2003 blev anset som et passende beløb at have stående til eventuelle uforudsete udgifter er jo næsten fordoblet i dag, lyder det fra Niels Storm Stenbæk.
 

Invester eller forbrug pengene

Finanskrisen og usikkerheden blandt danske husholdninger omkring de økonomiske udsigter har sandsynligvis medført større fokus på opsparing. Og det på trods af at mulighederne for et godt afkast er faldet betydeligt.
 
- Lige nu tyder intet på, at det generelt lave renteniveau vil ændre sig foreløbigt. Enhver bør derfor gøre op med sig selv, hvor stor en del af ens opsparing, som skal kunne hæves fra dag til dag. Pengene kan alternativt bindes i en længere periode, eller hvad med at afdrage gæld noget hurtigere, siger Niels Storm Stenbæk.
 
Han understreger samtidig, at arbejdsløsheden i en længere periode har bevæget sig i den rigtige retning, og den generelle usikkerhed omkring privatøkonomien har været faldende. Samtidigt har danskere med realkreditlån nydt godt af de lave renter.
 
- Set i lyset af alt det, kunne det også være en mulighed at øge forbruget i stedet for at lade pengene stå i banken, eller øge sine investeringer generelt, siger Niels Storm Stenbæk og slutter:
 
- Det er uden tvivl fornuftigt med penge på kistebunden, især oven på en hård finanskrise. Men med historisk lave renter er det altså værd at overveje alternativer.

Yderligere oplysninger:
Finansrådets pressechef Stine Luise Hansen på telefon 3016 1009 eller på mail slh@finansraadet.dk.
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her