Forside Presse Pressemeddelelser 2016 LO’s investeringsk...

LO’s investeringskonto er helt rigtigt set

17. oktober 2016

LO har i dag fremlagt et nyt vækstudspil med syv forslag. Et forslag går på at skabe vækst ved at give danskerne mulighed for en investeringskonto. Helt rigtigt set, lyder det fra Børsmæglerforeningen og Finansrådet, som dog peger på, at modellen skal være lig det, man har i Sverige.
 
Små og mellemstore virksomheder får alt for lidt risikovillig kapital gennem aktiemarkedet. Det hæmmer væksten og jobskabelsen. Det kan en ændret dansk aktiekultur ændre på. Sådan har det gentagende gange lydt fra Børsmæglerforeningen og Finansrådet, bankernes interesseorganisation
 
- Det er meget glædeligt, når LO i dag melder ud med lignende tanker om modeller for en såkaldt investeringskonto, hvor almindelige lønmodtagere kan investere i aktier, siger Claus Gregersen formand for Børsmæglerforeningen.
 
Investeringskonto for alle
Børsmæglerforeningen og Finansrådet foreslog på baggrund af en stor analyse i marts, at der blev indført en dansk pendant til den svenske InvesteringsSparKonto.
 
- Meget tyder på, at især kompleksiteten i det danske skattesystem og den høje skattesats er en hindring for at skabe en bredere dansk aktiekultur. Med vores forslag om en investeringskonto forsøger vi at komme med en række bud på, hvordan vi kan dæmme op for disse barrierer og ændre på kulturen, lyder det fra Claus Gregersen.
 
- Vi skal øge danskernes lyst til at investere i aktier i mindre virksomheder, og samtidig give disse virksomheder bedre mulighed for at skaffe risikovillig kapital. LO’s forslag er skridt i den helt rigtige retning – men vi mener, at modellen skal gælde for alle, ligesom man har gjort det i Sverige, slutter Jakob Legaard, økonomisk direktør i Finansrådet.
 
 
For yderligere oplysninger
Kontakt Finansrådets pressechef Stine Luise Hanse på telefon: 3016 1009 ellerpå slh@finansraadet.dk
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her