Forside Presse Pressemeddelelser 2016 Pengeuge har fordo...

Pengeuge har fordoblet antal gæsteundervisere

16. marts 2016

Pengeuge har fordoblet antal gæsteundervisere
600 bankdirektører og bankrådgivere turnerer i denne uge rundt på landets skoler og klæder de unge på til at håndtere deres økonomi.
Det er en fordobling i antallet af undervisere siden 2015. Pengeugen er en stor succes, lyder det fra Finansrådets vicedirektør Louise Mogensen.
 

Fordobling i gæsteundervisere

Formålet med Pengeuge er at højne børn og unges finansielle forståelse gennem undervisning i matematik i grundskolens ældste klasser. Som noget nyt vil der i år også blive sat fokus på de unges færdes på nettet. 600 gæsteundervisere, 600 skoler og 21.000 er med i Pengeuge 2016.
 
- Pengeuge har vokseværk for hvert år, og vi glæder os i år over, at antallet af bankdirektører og bankrådgivere, som sætter tid af til at tage rundt på landets skoler, er fordoblet siden sidste år, siger Finansrådets vicedirektør Louise Mogensen.
 

Flere skoler – og flere elever

Det har ikke kun været vokseværk, når det kommer til gæsteundervisere. Flere elever og flere skoler er også med i år. Antal elever er steget fra 13.000 i 2015 til 21.000 i år, ligesom antallet af skoler er steget fra 400 i 2015 til 600 skoler i år.
 
- Det er over hele linjen, Pengeuge har vokseværk og det er jo glædeligt, ikke mindst fordi Pengeuge giver bankerne en unik mulighed for at møde de unge i øjenhøjde og rådgive dem i forhold til, hvordan de skal håndtere deres økonomi. På den måde minimerer vi de unges risiko for at havne i gæld, slutter Louise Mogensen.
 

 
Yderligere oplysninger:
Finansrådets pressechef Stine Luise Hansen, telefon: 3016 1009 eller mail: slh@finansraadet.dk ´
 


Praktisk:  Indsatsen kører i uge 11. En række af landets
                bankdirektører og rådgivere er gæste-undervisere.
                Finansrådet er behjælpelig med analyse, tal og står
                til rådighed for kommentar og koordinering af TV
                indslag, skolekontakt mm.

Se mere om pengeugen på:
 

Pengeuge.dk

Facebook

Se de fire animationsfilm for bedre sikkerhed på nettet

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her