Regler for deltagelse som CIBOR-stiller

4. september 2012

I den danske CIBOR-stillelse er der mulighed for at deltage i henholdsvis gruppe 1 og gruppe 2. Forskellen på de to grupper er graden af rettigheder og forpligtelser, hvorfor den enkelte CIBOR-stiller kan vælge den ønskede grad af rettigheder og forpligtelser. I tilknytning til de to grupper er der etableret en komité. Nedenfor er graden af forpligtelser og rettigheder beskrevet for henholdsvis gruppe 1 og gruppe 2, ligesom komiteens arbejdsopgaver er beskrevet.

Regler for deltagelse som CIBOR-stiller i gruppe 1

Regler for deltagelse som CIBOR-stiller i gruppe 2  

Komiteen:

I tilknytning til CIBOR- og SWAP-referencerenterne etableres en komité. Komiteens hovedformål er at sikre kvaliteten af CIBOR- og SWAP-referen­cerentestillerne og deres kvoteringer. 

Komiteens medlemmer udpeges af Finansrådets bestyrelse. Valgbarhed forudsætter et ansættelsesforhold hos en CIBOR- eller SWAP-referencerente­stiller. Ophører ansættelsesforholdet, ophører medlemskabet af komiteen automatisk. Den pågældende CIBOR- eller SWAP-referencerentestiller kan derefter vælge at indstille en ny person til medlem af komiteen. Valgbarhed til komiteen forudsætter et indgående kendskab til det danske finansiellemarked, samt at den pågældende ikke kvoterer CIBOR- og SWAP-reference­renterne på daglig basis. Finansrådet er sekretariat for komiteen og deltager i komiteens møder uden stemmeret.

Komiteens arbejdsopgaver vedrørende CIBOR

  • at godkende nye CIBOR-stillere
  • at følge udviklingen i de enkelte CIBOR-stilleres fixing – herunder kan komiteen udbede sig en forklaring, såfremt en CIBOR-stiller ligger 1/8 fra fixingen
  • at tage skridt til sanktioner over for CIBOR-stillere i gruppe 2, som ikke overholder "Reglerne for fastsættelse af CIBOR". Såfremt en CIBOR-stiller ikke overholder "Regler om fastsættelse af CIBOR", vil CIBOR-stilleren i gruppe 2 modtage en skriftlig henstilling. Gentagne overtrædelser af "Regler om fastsættelse af CIBOR" kan medføre en indstilling til eksklusion til Finansrådets bestyrelse. Såvel en skriftlig henstilling som indstilling til eksklusion af en CIBOR-stiller kræver 2/3 flertal i komiteen
  • at drøfte genoptagelse af en CIBOR-stiller. En CIBOR-stiller i såvel gruppe 1 som gruppe 2 kan på egen begæring fratræde som CIBOR-stiller med én måneds skriftlig varsel til Finansrådet. Genoptagelse kan kun ske efter en prøveperiode på op til en måned
  • at tage skridt til eksklusion af en CIBOR-stiller i gruppe 1, som ikke overholder "Reglerne for fastsættelse af CIBOR". Hvis en CIBOR-stiller i gruppe 1 ikke lever op til sine forpligtelser i henhold til "Reglerne for fastsættelse af CIBOR", kan de øvrige medlemmer af komiteen indstille til Finansrådets bestyrelse, at det pågældende pengeinstitut ekskluderes fra kredsen af CIBOR-stillere
  • at ved stemmeafgivelse i komiteen kræves et 2/3 flertal eller derover
  • at mødes efter behov.
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her