Derivater

Information til Ikke-finansiel modpart under EMIR

Her finder du mere information om hvilke regler du som ikke-finansiel modpart er omfattet af, og hvad du skal være opmærksom på
 
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (i det følgende benævnt EMIR) trådte i kraft den 16. august 2012 og er som retsakt umiddelbart gældende i Danmark uden implementering i fx værdipapirhandelsloven. EMIR opstiller regler for indgåelse af derivatkontrakter og omfatter både finansielle virksomheder og andre som indgår derivatkontrakter.
 
EMIR har blandt andet som formål at reducere risici og øge gennemsigtigheden af markedet for derivatkontrakter og indeholder derfor krav om, at visse derivatkontrakter skal cleares af en central modpart – en såkaldt CCP. Herudover følger det af EMIR, at oplysninger om indgåede derivatkontrakter skal indberettes til transaktionsregistre, og at parterne i derivatkontrakter skal iagttage visse forholdsregler i forhold til at overvåge og håndtere risici, der er forbundet med derivatkontrakter. De enkelte krav i EMIR differentieres dog i forhold til hvem der er part i den pågældende derivatkontrakt.
 
Overordnet set sondrer EMIR imellem finansielle modparter og ikke-finansielle modparter. Begrebet finansielle modparter dækker over virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med f.eks. i henhold til lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. Ikke-finansielle modparter er derimod en hver anden form for virksomhed.
 
Ikke-finansielle modparter skal:
 
  • Indberette oplysninger om indgåede derivatkontrakter til transaktionsregistre
  • Sikre at indgåede derivatkontrakter, der er omfattet af clearingforpligtelsen, bliver clearet af en godkendt central modpart, såfremt den nominelle værdi af den ikke-finansielle modparts derivatkonktrakter overstiger visse tærskelværdier
  • Iagttage nærmere angivne forholdsregler for at overvåge og håndtere risici ved indgåede derivatkontrakter, som ikke cleares af en central modpart

Rapportering til transaktionsregistre

Ikke-finansielle modparter skal i henhold til EMIR artikel 9 – uanset omfanget og værdien af de indgåede derivatkontrakter – rapportere oplysninger til transaktionsregistre. Der er tale om en individuel pligt, som er uafhængig af, hvem kontrakten indgås med, og om modparten f.eks. fordi der er tale om en finansiel modpart har en selvstændig pligt til at rapportere oplysningerne til et transaktionsregistre. Således vil derivatkontrakter indgået mellem to selskaber inden for samme koncern også være omfattet af rapporteringsforpligtelsen.
 
De oplysninger den ikke-finansiel modpart skal indberette fremgår af Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 148/2013. I rapportering skal begge modparter i derivatkontrakten identificeres ved en unik og global identifikationskode tildelt af en autoriseret registreringsmyndighed. I øjeblikket kan danske selskaber få oprettet en global identifikationskode hos f.eks. WM Datenservice (www.geiportal.org), CICI utility (www.ciciutility.org) og London Stock Exchange (www.lseg.com/LEI). For en komplet liste over autoriserede registreringsmyndigheder se http://www.leiroc.org/publications/gls/lou_20131003_2.pdf
 
Rapporteringsforpligtelsen omfatter alle derivatkontrakter, der blev indgået før den 16. august 2012 og som den 16. august 2012 stadig var udestående, samt kontrakter indgået den 16. august 2012 eller senere. Kontrakter omfattet af rapporteringsforpligtelsen og som er indgået eller indgås inden den 12. februar 2014 skal senest være indberettet til et transaktionsregistre den 12. februar 2017. Kontrakter indgået den 12. februar 2014 eller senere, samt væsentlig ændringer (f.eks. udnyttelse af optioner, ophævelse m.v.) til kontrakter indgået inden den 12. februar 2014 skal indberettes senest den følgende hverdag.  
 

Clearing

Med EMIR vil visse derivatkontrakter på sigt skulle cleares af en central modpart. Clearingforpligtelsen vil primært blive pålagt de mest standardiserede og likvide typer af derivatkontrakter indgået mellem modparter, der enten er finansielle modparter eller ikke-finansielle modparter, hvis samlede nominelle værdi af udestående derivatkontrakter overstiger en af følgende tærskelværdier:
 
1 milliard euro for kreditderivater
1 milliard euro for aktiederivater
3 milliarder euro for rentederivater
3 milliarder euro for valutaderivater
3 milliarder euro for råvarer- og andre derivatkontrakter
                      

Forholdsregler til at overvåge og håndtere risici

For derivatkontrakter, som ikke cleares af en central modpart, skal såvel finansielle som ikke-finansielle modparter sikre, at kontrakterne bekræftes af begge parter inden visse fristerne angivet i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 149/2013. EMIR kræver desuden at ikke-finansielle modparter, hvis nominelle værdi af udestående derivatkontraker overstiger en af ovenstående tærskelværdier dagligt ansætter værdien af udestående kontrakter samt har procedurer til at sikre passende udveksling af sikkerhedsstillelse.
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her