Accepter cookies fra finansraadet.dk

Finansrådet bruger cookies til at indsamle statistikker mv. på finansraadet.dk. For at få fuldt udbytte af finansraadet.dk skal du acceptere brugen af cookies. Du kan altid slette cookies fra Finansrådet igen, hvis du ønsker dette.

AccepterLæs mere om cookies
 
Luk

Beskyttelse af kautionister

9. juni 2011

Forbrugerrådet og Finansrådet har indgået en fælles holdning til regler for privat kaution, som bedre beskytter dig som privat kautionist. Aftalen mellem Finansrådet og Forbrugerrådet har siden dannet grundlag for lovreglen i lov om finansiel virksomhed § 48. Med "privat kaution" menes tilfælde, hvor der ikke indgår en erhvervsmæssig relation mellem kautionist og låntager.

Hvis du bliver bedt om at kautionere, så vær særlig opmærksom på:

  • Du bør ikke kautionere, hvis du ikke kan undvære det beløb, du bliver bedt om at kautionere for. Spørg derfor altid dig selv, om du er parat til at "forære" låntager pengene. Det er nemlig ofte meget svært for kautionister at få pengene fra låntager.
  • Det er op til dig selv at vurdere risikoen for at ende med at komme til at betale, hvis du kautionerer. Banken giver dig oplysninger til brug for bedømmelse af risikoen, men du bør overveje at bede om oplysninger hos låntager, før du kautionerer.

Sådan bliver du bedre beskyttet som privat kautionist:

  • Overvejer du at kautionere, skal du læse pjecen "Information om kaution", som er udarbejdet af Forbrugerrådet og Finansrådet. Gennemgå pjecen med din bank, før kautionsaftalen indgås.
  • Banken skal give dig konkrete oplysninger om låntagers økonomi, så du har fuld forståelse for indholdet og har overblik over konsekvenserne af kautionsforpligtelsen.
  • Din kautionsaftale skal være skriftlig.
  • Du bør ikke stille kaution for gammel gæld.
  • Kautionsforpligtelsens størrelse skal begrænses til lånets hovedstol eller for kreditter til maksimum af kreditten.
  • Kautionsløfter tidsbegrænses til maksimalt ti år og for kassekreditter eller lån uden fastsat tilbagebetalingstidspunkt til fem år med det vilkår, at kautionen falder bort, hvis du som kautionist inden for de nævnte tidsrum ikke er blevet mødt med krav fra banken.
  • Du skal som kautionist have tilsendt en årlig meddelelse om størrelsen af den kautionssikrede forpligtelse.
 

Lovregler

Aftalen mellem Finansrådet og Forbrugerrådet har siden dannet grundlag for lovreglen i lov om finansiel virksomhed § 48. Læs mere hos Finanstilsynet.

Lov om finansiel virksomhed

Info om kaution

Pjecen drejer sig kun om "privat kaution", altså tilfælde hvor der ikke indgår en erhvervsmæssig relation mellem kautionisten og låntager.

Pjecen Information om kaution