Accepter cookies fra finansraadet.dk

Finansrådet bruger cookies til at indsamle statistikker mv. på finansraadet.dk. For at få fuldt udbytte af finansraadet.dk skal du acceptere brugen af cookies. Du kan altid slette cookies fra Finansrådet igen, hvis du ønsker dette.

AccepterLæs mere om cookies
 
Luk

Spærring ved dødsfald

14. januar 2010

Ved dødsfald vil den afdødes konti oftest blive spærret, fuldmagter vil bortfalde, checks og hævekort vil blive spærret, ligesom BetalingsService tilknyttet kontoen vil blive standset. Det kan også gælde fælleskonti.

Bankerne har ifølge dødsboskifteloven ret til at spærre afdødes konti, indtil der ligger en beslutning fra skifteretten. Bankerne har dog forskellig praksis for, om man spærrer fælleskonti i forbindelse med dødsfald eller ej. Din bank bør informere dig om, hvad der sker med fælleskonti og fuldmagter ved dødsfald.

Du bør kontakte din bank og afklare, hvordan du bedst tilrettelægger dine bankforretninger, hvis din partner dør.

Banken bør snarest efter dødsfald meddele den efterlevende medkontohaver eller fuldmagtshaver om:

  • at fælleskontoen bliver midlertidigt spærret, samt
  • at fremtidige indbetalinger fortsat bliver indsat på fælleskontoen, og at den efterlevende derfor bør beslutte, at løn, pension etc. sættes ind på en anden konto.