Accepter cookies fra finansraadet.dk

Finansrådet bruger cookies til at indsamle statistikker mv. på finansraadet.dk. For at få fuldt udbytte af finansraadet.dk skal du acceptere brugen af cookies. Du kan altid slette cookies fra Finansrådet igen, hvis du ønsker dette.

AccepterLæs mere om cookies
 
Luk

Opbevaring af værdipapirer

25. januar 2010

Typisk udstedes og opbevares dine danske værdipapirer elektronisk i den danske værdipapircentral VP SECURITIES (VP). I Danmark har de enkelte investorer deres eget depot i værdipapircentralen, som føres af et kontoførende institut - typisk kontohavers bankforbindelse. Det betyder, at dine værdipapirer ligger sikkert på et depot registreret på dit CPR-nummer.

Når du handler værdipapirer afvikles handlerne også af VP, som flytter de handlede værdipapirer mellem dit og modpartens depot - samtidig flyttes penge den modsatte vej. I VP afvikles penge og papirer altid samtidig, og der er ingen risiko for, at en part i en handel leverer sin del af handlen, uden at modtage betaling herfor.
 
VP har tidligere været en selvejende institution, men er i dag et aktieselskab, der ejes af brugerne dvs. Danmarks Nationalbank, realkreditinstitutter, institutionelle investorer og banker.