Accepter cookies fra finansraadet.dk

Finansrådet bruger cookies til at indsamle statistikker mv. på finansraadet.dk. For at få fuldt udbytte af finansraadet.dk skal du acceptere brugen af cookies. Du kan altid slette cookies fra Finansrådet igen, hvis du ønsker dette.

AccepterLæs mere om cookies
 
Luk

Tanja tidl. elev i Arbejdernes Landsbank

12. december 2011

Tanja Bonde-Hare er tidligere elev i Arbejdernes Landsbank.

Vejen ind i bankverdenen

- Min vej ind i den finansielle sektor er meget nem og ligetil, da jeg siden 7. klasse har vidst, at det var finanselev jeg ville være. Jeg gik derfor direkte fra folkeskolen og ind på HHX, hvor jeg tog den finansielle linje, da den både indeholdt fag som finansiering og virksomhedsøkonomi.

- Jeg er stadig superglad for mit valg, og som månederne går, og jeg kan mærke at jeg selv kan klare flere af dagens udfordringer, bliver dagligdagen kun endnu federe.

Mange udfordringer

- Når man starter som finanselev, starter man fra bunden og arbejder sig op. Det betyder, at du på din første arbejdsdag ikke kender til noget som helst, og derfor bliver tvunget til at tage en masse udfordringer op allerede fra dag et.

- Som 2. års elev fungerer jeg fuldt ud som kundemedarbejder. Det betyder, at jeg er den første kunderne ser, når de kommer ind i banken. Derfor skal jeg altid være smilende og klar til at hjælpe. Derudover hjælper jeg også mange af rådgiverne. Dette kan være ved at lave en rådighedsberegning på en kunde eller forlænge et lån. Samtidig skal jeg nu også til at have mine egne kunder, hvilket er superspændende og meget udfordrende.

Stærkt sammenhold

- Det sociale liv i banken er noget som betyder rigtig meget for mig. Der er hvert andet år en kæmpe fest i banken, som varer en hel weekend.

- Derudover er der altid et utrolig tæt sammenhold på ens elevhold. Vi holder cirka tre fester om året, hvor vi samles privat og hygger. I filialen er der også et godt miljø. Jeg kan altid gå til alle mine kolleger, hvis jeg har et problem. Selv chefen er altid klar med en hjælpende hånd. Hos os er der ikke langt fra at være elev til at være chef. Der bliver sat pris på alle de opgaver, vi hver især laver. Og tonen er meget uformelt og glad.

Udviklingsmuligheder

- Der er kæmpestore udviklingsmulighederne i banken. Og det kun op til dig selv at finde ud af, hvor du gerne vil hen. Der findes en masse forskellige jobs inden for bankverdenen. Og som det ser ud lige nu ved jeg stadig ikke helt, hvilken vej jeg vil gå.

- Da jeg gerne vil udfordre mig selv, har jeg valgt at starte på at læse HD 1. del. Denne uddannelse ligger efter arbejde og kræver derfor en del. Mange tager akademiuddannelsen i arbejdstiden, hvis de vil være privatrådgiver.

Gode råd til andre unge

- Mit gode råd til andre unge må være, at følge sit hjerte og udvise en masse selvtillid. Jeg har fået flere opgaver tilført min dagligdag, fordi jeg selv har henvendt mig til chefen og sagt, at det var noget jeg gerne ville stå for. Du får om regel altid et ja, hvis du selv har udvist engagement og taget initiativ.

 

Tanjas uddannelser

  • HHX
  • Finansuddannelsen
  • HD 1. del

Tanjas karrierevej

  • Finanselev
  • Kundemedarbejder

Tanja er i dag ansat som rådgiver i Arbejdernes Landsbank

Finanselevs hverdag

Video-Elever