Accepter cookies fra finansraadet.dk

Finansrådet bruger cookies til at indsamle statistikker mv. på finansraadet.dk. For at få fuldt udbytte af finansraadet.dk skal du acceptere brugen af cookies. Du kan altid slette cookies fra Finansrådet igen, hvis du ønsker dette.

AccepterLæs mere om cookies
 
Luk

Instruktør i Danske Bank

12. december 2011

Christine Sadolin Østergaard er ansat som privatrådgiver og instruktør i Danske Bank.

Vejen ind i bankverdenen

- Jeg startede i 2000 som trainee i Danske Bank og blev senere privatrådgiver. Jeg har arbejdet i filialnettet i ni år med rådgivning af kunder inden for investering, bolig og pension.

- Sidste år startede jeg som konsulent i Region Storkøbenhavn med opgaver inden for HR og marketing. Herudover har jeg været instruktør på bankens kurser siden 2005.

Bringe de gode ting i spil

- Jeg har mange forskellige opgaver, lige fra bemandingen i filialerne til implementering af nye tiltag i filialerne. Og alt hvad der kan ligge ind i mellem. Et spændende og alsidigt job med mange fantastisk interessante opgaver.

- Instruktørjobbet giver mulighed for at møde mange mennesker og dels dele sin viden ud, men absolut også at modtage gode input, som så kan bringes videre til næste hold. Netop dette er det unikke ved instruktørdelen - at bringe de gode ting i spil og dele de gode erfaringer med andre.

Gode kolleger

- Jeg sidder i et af bankens finanshuse, hvor vi er omkring 80 mennesker, der sidder med forskellige områder, som erhverv, investering og privat banking. Det er fantastisk at arbejde i et hus med mange gode kolleger.

Starte gode netværk op

- Der er gode muligheder for at udvikle sig i banken. Enten gå ledervejen eller udvikle sig indenfor forskellige fagområder. Og her er det fantastisk at være ansat i en stor koncern, hvor mulighederne er store.

- En af disse muligheder er at komme til flere filialer, både store og små. Her er rig lejlighed til at starte gode netværk op, som man kan bruge løbende igennem sin karriere.

Gode råd til andre unge

- Ta' en forventningsafstemning med dig selv. Hvad vil du gerne? Vis dine opgivelserne det - indvi din chef i dine planer, og få din chefs vurdering. Få hjælp og gode ideer fra chef og kollega til, hvordan du når dine mål. Men ha' forinden selv en ide!

- Brug det netværk man får løbende i banken og via uddannelse og dyrk det! Det kræver en indsats og hårdt arbejde at få et godt netværk. Men det er guld værd!

 

Christines uddannelser

  • HHX/STX
  • Finansøkonom

Christines karrierevej

  • Privatrådgiver
  • Konsulent
  • Instruktør

 

Instruktør

Video-Rådgiver