Natur- og Landbrugskommissionen lægger i ny statusrapport op til et markant skifte i dansk landbrugspolitik. Finansrådet hilser forslag om nye ejerformer og intelligent regulering velkommen.

De danske landbrugsbedrifter har vokset sig så store, at et gennemsnitslandbrug i dag koster ca. 40 mio. kr. Det er en pris, som langt de færreste unge landmænd kan stille sikkerhed for. Derfor er der ifølge Natur- og Landbrugskommissionen brug for nye ejerformer i dansk landbrug, hvor 90 pct. af bedrifterne i dag er selvejede.

"Finansrådet er enig i, at der er brug for en større mangfoldighed af ejerformer. Landbruget er meget tyndt kapitaliseret, og derfor er der brug for at tænke i alternative finansieringsmuligheder, som kan tilføre erhvervet mere kapital," siger Vicedirektør i Nykredit Poul Erik Jørgensen i en kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens statusrapport.

Poul Erik Jørgensen er Finansrådets repræsentant i kommissionens følgegruppe. Han peger på, at kapitalen skal komme fra eksterne investorer, "og det kræver," siger han, "at flere landbrug bliver drevet i selskabsform."

På den baggrund mener Finansrådet, at kommissionens endelige anbefalinger bør indeholde en afskaffelse af Lov om landbrugsejendomme. Det vil ifølge Poul Erik Jørgensen skabe et bedre fundament for nye ejerformer, øgede investeringer og styrkelse af kompetencerne i landbruget.

"I dag er det ikke tilstrækkeligt kun at være god til driften af gården. Som landmand skal man også have styr på risiko, økonomiplaner og budgetter. Disse kompetencer findes sjældent i én og samme person. En bestyrelse vil kunne komplementere landmandens kompetencer og løfte indtjeningen," forklarer Poul Erik Jørgensen.

Ifølge Poul Erik Jørgensen, der har beskæftiget sig indgående med landbrugsfinansiering i 26 år, har reguleringen af erhvervet igennem en årrække været uforudsigelig, og der er blevet lagt flere og flere byrder over på landbruget.

"For at erhvervet kan tiltrække investeringer, er det helt afgørende, at rammevilkårene er både fleksible og forudsigelige," mener Finansrådets repræsentant i følgegruppen. Også på dette punkt er der godt nyt i kommissionens statusrapport.

"Det er særdeles positivt, at kommissionen lægger op til et markant skifte, hvor natur-, miljø- og erhvervsreguleringen skal være intelligent og tænkes sammen i stedet for, at målsætningerne modarbejder hinanden. En målrettet indsats over for naturen og miljøet er den helt rigtige vej at gå," siger Poul Erik Jørgensen og fortsætter:

"Som långiver er forudsigelighed alfa og omega. Når der skal bevilliges lån til landbruget, er der tale om langsigtet finansiering. Pludselige nye rammevilkår kan ændre hele grundlaget for finansieringen, hvilket betyder, at den politiske usikkerhed må vægte tungere ved fremtidige lån."

Den intelligente regulering skal dertil sikre, at der er plads til vækst inden for landbruget.

"Finansrådet er meget positiv over for kommissionens fokus på vækstdagsordenen. En stigende verdensbefolkning vil få den globale efterspørgsel efter fødevarer til at stige. Det giver gode vækstmuligheder for landbruget - forudsat at erhvervet har gode rammevilkår," siger Poul Erik Jørgensen.

Læs hele Natur- og Landbrugskommissionens statusrapport