Forside Om os

Om os

Finansrådet er interesseorganisationen for bankerne i Danmark. Vores medlemmer er banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.

Medlemsvirksomhederne har afgørende betydning for samfundsudviklingen, og det er Finansrådets væsentligste opgave at skabe gode rammevilkår for bankerne, der beskæftiger ca. 40.000 medarbejdere.

Vi følger de politiske processer tæt og spiller aktivt og målrettet med i de politiske beslutninger, som har betydning for bankernes forretningsvilkår. Vi retter derfor vores indsatser og kommunikation mod fx Folketinget, regeringen og EU.  

Finansrådets arbejde og værdier

Som interesseorganisation skal Finansrådet varetage medlemmernes samlede interesser. Derfor arbejder vi primært med at koordinere og formidle sektorens holdninger og synspunkter og skabe resultater og indflydelse til gavn for medlemmerne. Vi arbejder særligt med sager inden for disse forretningsområder:
 
  • Regulering - Jura
  • Regulering - Økonomi
  • Infrastruktur
Det arbejde og den adfærd, som medarbejderne udviser, skal både udadtil og indadtil afspejle Finansrådets kerneværdier: fremsyn, professionalisme og samarbejde. Arbejdsglæde skal gerne være det, der binder det hele sammen og skaber den gode stemning i Finansrådet.

 

 

 
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her