Behov for højere afkast i bankerne
19. december 2011
Bankernes overskud er i øjeblikket under stort pres som følge af
de dårlige konjunkturer og nye krav fra reguleringssiden. Hertil
kommer, at den europæiske gældskrise presser bankerne yderligere,
da usikkerheden omkring bankernes generelle helbredstilstand
(særligt i Sydeuropa) afledt af dårlige offentlige finanser har
ført yderligere kursfald på aktiver og dyrere finansiering til
bankerne selv med sig.
Bankernes resultat er ganske vist forbedret over det seneste år,
men det skyldes overvejende lavere nedskrivninger end tidligere.
Indtjeningen på udlån er til gengæld kraftigt mindsket som følge af
lavere udlån og de lave renter. I lyset af den uro, som den
europæiske gældskrise har udløst, er det desuden usikkert, om
tendensen med bedre resultater fortsætter.
Forrentningen af egenkapitalen er som konsekvens meget lav, og
kan forventes at være det i en længere periode. Den nye regulering
kræver desuden, at bankerne forbedrer kapitaldækningen. Dvs.
bankerne skal reelt have en højere beholdning af egenkapital for at
kunne fastholde det samme udlånsniveau. Spørgsmålet er dog, hvem
der skal investere i bankaktier fremover? Flere danske
pensionsselskaber har meldt ud, at danske banker ikke er attraktive
investeringer for tiden. Fra forskellige sider tales der om, at
bankernes egenkapitalforrentning skal op på mindst 11 pct. for at
genvinde investorernes tillid. Også at hensyn til den finansielle
stabiltet og samfundsøkonomien, hvor virksomheder kan få lån i
banken, må egenkapitalforrentningen op.
I dette notat analyseres danske bankernes afkast
Blandt konklusionerne er
Forrentningen af egenkapitalen i danske banker er meget lav. De
seneste tre år er den gennemsnitlig - 2 pct.
Det er primært drevet af nedskrivninger, men også en lavere
indtjening på udlån mv.
Udlånsrenten skal fx stige 1,5 pct.point, hvis
egenkapitalforrentningen skal nå 11 pct. fra et forventet niveau på
5,2 pct. i 2011, alt andet lige
Alternativt skal omkostningerne reduceres med 32 pct., eller
gebyrerne hæves med 81 pct.
Faktorer som har betydning for rentabiliteten er en høj gearing
og at være børsnoteret (hvilket formentligt disciplinerer banken),
viser estimationer på danske banker mellem 2005 og 2010. Derimod
trækker det ned, hvis udlånsvæksten i en bank er højere end
gennemsnittet for sektoren
Implikationen er blandt andet, at man skal finde det rette
niveau af kapitaldækning, som på den ene side sikre finansiel
stabilitet, men som på den anden side heller ikke gør det
uattraktivt at investere i bankerne
Desuden viser beregninger, at rentabilitet det ene år ikke i
sig selv er ensbetydende med rentabilitet det næste. Det tyder på
konkurrence i sektoren
Analyse: Bankernes afkast må øges